D. 7/8 2017 offentliggjorde Digitaliseringsstyrelsen, at styrelsen agtede at indgå en kontrakt om næste generation af det offentliges digitale post-løsning, og styrelsen inviterede interesserede tilbudsgivere til markedsdialog. D. 30/11 2017 udbød Digitaliseringsstyrelsen som udbud med forhandling efter udbudsloven en kontrakt om udvikling, herunder konvertering, drift, vedligeholdelse, support og videreudvikling af Digital Post. Fire virksomheder anmodede om prækvalifikation, tre blev prækvalificeret, og to afgav indledende tilbud: e-Boks og Netcompany. Digitaliseringsstyrelsen gennemførte forhandlinger med tilbudsgiverne i perioden primo april til ultimo maj 2018, og opfordrede d. 1/6 2018 e-Boks, IBM Danmark ApS og Netcompany til at afgive endelige tilbud. D. 13/11 2018 besluttede Digitaliseringsstyrelsen at indgå kontrakt med Netcompany. D. 7/12 2018 indgav e-Boks klage til Klagenævnet for Udbud over Digitaliseringsstyrelsen og anmodede om opsættende virkning. D. 20/12 2018 bekendtgjorde Digitaliseringsstyrelsen, at styrelsen havde annulleret udbuddet, men e-Boks fastholdt klagen, som senere blev genudbudt.
Klagenævnet fandt bl.a., at Digitaliseringsstyrelsen har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved at holde møder med Netcompany om kontraktens opfyldelse og dermed den udbudte løsning i perioden efter afgivelse af endeligt tilbud og før meddelelse om tildeling.
Læs hele kendelsen via linket ude til højre.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.