Klagenævnet har d. 22/5 2024 modtaget en klage fra Mediq Danmark A/S (herefter ”Mediq”), som har anmodet om opsættende virkning i forbindelse med en tilbudsindhentning vedrørende en ny rammeaftale til fremadrettet indkøb af klinisk ernæring og remedier til sondeernæring i henhold til udbudslovens afsnit V uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
Klagenævnet fandt, at Roskilde Kommune var forpligtet til at inddrage prisreguleringsmekanismen i rammeaftalens pkt. 5.3. på lige fod med andre eventualforpligtelser anført i udbudslovens § 30 i sit skøn over kontraktens værdi. Det kan ikke føre til et andet resultat, at de indkomne tilbud viste sig at ligge under tærskelværdierne, idet det afgørende tidspunkt efter udbudslovens § 30 er tidspunktet for indhentelse af tilbud. Rammeaftalen oversteg dermed tærskelværdien i udbudslovens § 6, jf. § 9, og Roskilde Kommune burde derfor have iværksat et udbud efter udbudslovens afsnit II. Der er derfor på det foreløbigt foreliggende grundlag udsigt til, at påstanden vil blive taget til følge. Betingelse nr. 1 om ”fumus boni juris” er derfor opfyldt. Klagenævnet vurderede ligeledes at betingelse nr. 2 (uopsættelighed) og nr. 3 (interesseafvejning) er opfyldt, hvorfor klagen tillægges opsættende virkning.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.