D. 5/3 2021 udbød Københavns Kommune og Aalborg Kommune (”kommunerne”) en kontrakt om levering af en borgerbookingløsning. Borgerbooking er et selvbetjeningstilbud til borgere, der modtager ydelser fra kommunerne. Der er tale om en 8-årig kontrakt, som kan forlænges 2 gange i op til 12 måneder med en forventet værdi på 26.039.996 kr. Edora A/S og Systematic A/S afgav tilbud, og den 23. april 2021 tildelte kommunerne kontrakten til Systematic, hvorefter Edora klagede over tildelingen og anmodede om opsættende virkning, hvilket dog blev afvist.
Klagenævnet fandt bl.a., at kommunerne har truffet tiltrækkelige foranstaltninger med henblik på at udligne de fordele, Systematic A/S har som leverandør af Cura. Derudover har kommunerne heller ikke handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved ikke at forlænge tilbudsfristen, ligesom evalueringen er foretaget korrekt. Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.