D. 20/4 2021 udbød Aarhus Kommune en rammeaftale om levering af urologi- og afføringsinkontinensprodukter til borgere med en § 112-bevilling fra Aarhus Kommune samt til sygeplejedepoterne i kommunen. Derudover skulle tilbudsgiverne stille et IT-baseret bestillings-/bevillingssystem til rådighed for kommunen til håndtering af borgernes bevillinger. D. 21/6 2021 underrettede Aarhus Kommune Mediq om, at kommunen havde besluttet at indgå kontrakt med Abena, og d. 30/8 2021 blev kontrakten indgået. Mediq indgav d. 16/12 2021 klage til Klagenævnet over Aarhus Kommune.
Klagenævnet fandt at Aarhus Kommune har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2 ved ikke i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale at angive en maksimal mængde eller maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til den udbudte rammeaftale. Aarhus Kommunes beslutning af 21. juni 2021 om at tildele rammeaftalen til Abena A/S annulleres.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.