Den 27. november 2020 iværksatte Banedanmark en begrænset licitation efter tilbudsloven vedrørende perronbelysning på Kalundborg, Svebølle, Knabstrup og Regstrup stationer. Kontrakten omfatter to hovedopgaver: 1) udskiftning af belysningsarmaturer og -master, højttaleranlæg, kabler og tavler/tavlekomponenter samt 2) etablering af føringsveje til potentialudligningskabler.
Den 25. januar 2021 besluttede Banedanmark at indgå kontrakt med Langøe, og kontrakt blev herefter indgået den 3. februar 2021. Den 9. februar 2021 indgav Bravida klage til Klagenævnet for Udbud over Banedanmark.
Klagen blev ikke taget til følge, da vinderen af udbuddet, Langøe, havde fundet en indlejet navngiven ressource fra Malus ApS, som har den nødvendige tilladelse fra Banedanmark til at levere jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.