D. 9. juni 2021 udbød Nexel A/S to delkontakter om indkøb af kabelskabe (type 1 kabelskabe og type 2 kabelskabe). Prækvalifikation skete gennem kvalifikationsordningen ”Achilles Utilities NCE Qualification System”. Nexel opfordrede leverandører, som havde opnået prækvalifikation i UNCE Achilles kvalifikationssystem i kategorien 3.7.20 kabelskabe, til at afgive tilbud i forbindelse med udbuddet.
Klagenævnet fandt bl.a., at Triarca indleverede et alternativt tilbud på KSE XL-skabe efter tilbudsfristens udløb. Tilbuddet var som følge heraf ukonditionsmæssigt, og Nexel var såvel berettiget som forpligtet til at afvise dette. Nexel havde desuden ikke foretaget tilstrækkelig dokumentation af udbudsproceduren. Klagen tages til følge vedrørende påstand 2 og 3.B. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1.A, 1, 3, 3.A, 4, 5.A og 5.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.