D. 27/11 2023 udbød Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune en rammeaftale om indkøb og levering af genbrugshjælpemidler. Udbuddet omfattede 20 delaftaler, og klagesagen vedrører delaftale 5 – Kørestol aktiv krydsramme. Tre virksomheder afgav tilbud på delaftale 5, og d. 12. februar 2024 besluttede Fællesudbud Sjælland at indgå kontrakt med Etac A/S, hvilket fik Sunrise Medical ApS til at indgive klage til Klagenævnet over Fællesudbud Sjælland.
Klagenævnet fandt bl.a., at Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune har handlet i strid med princippet om gennemsigtighed i udbudslovens § 2 ved i udbudsmaterialet at have gjort brug af mindstekrav, der er så skønsprægede, at de er uegnede som mindstekrav. Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune har desuden også handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2 ved i forbindelse med evalueringen af de indkomne tilbud at lægge vægt på erfaringer med produkter, der ikke var en del af tilbuddet, hvorved evalueringen ikke kan danne grundlag for en lovlig tildeling. Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommunes beslutning af 12. februar 2024 om at indgå kontrakt med Etac A/S annulleres.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.