Øresundsbro Konsortiet udbød en rammeaftale om belægningsarbejder. D. 12. november 2021 underrettede konsortiet tilbudsgiverne om, at NCC Industry Aktiebolag ville blive tildelt rammeaftalen, hvilket fik Peab til at klage til Klagenævnet for Udbud og anmode om opsættende virkning, hvilket dog blev afvist.
Klagenævnet fandt bl.a., at Øresundsbro Konsortiet I/S har handlet i strid med udbudslovens § 56 og udbudslovens § 128, stk. 2, samt ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved ikke i udbudsbekendtgørelsen at angive den anslåede mængde eller den anslåede værdi af de tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til den udbudte rammeaftale. Øresundsbro Konsortiet I/S’ beslutning om at indgå kontrakt med NCC Industry Aktiebolag annulleres.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.