Klagenævnet har d. 5/12 2023 modtaget en klage fra Helsebemanning AS, som har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Region Sjælland har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning.
Klagenævnet fandt bl.a., at Region Sjælland har angivet betingelserne for deltagelse og udvælgelsesproceduren i udbudsbetingelserne gennemsigtigt og entydigt i overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed.
Der er ikke på det foreløbige grundlag udsigt til, at påstanden vil blive taget til følge. De forhold, som Region Sjælland har inddraget i vurderingen af ansøgningerne, fremstår saglige, og der er ikke grundlag for at antage, at regionens vurdering hviler på et objektivt forkert grundlag, eller at regionen har overskredet grænserne for sit skøn.
Henset til det anførte ad påstand 2, 3 og 7 er der på det foreløbige grundlag, der foreligger, ikke udsigt til, at påstanden bliver taget til følge. Betingelse nr. 1 er derfor ikke opfyldt, hvorfor klagenævnet ikke tillægger klagen opsættende virkning.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.