D. 3. april 2014 udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) efter det dagældende udbudsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF, rammeaftale 02.19 ASP/Cloud-SaaS om IT-rådgivning, programmelrådgivning, internet og support. Rammeaftalen omfattede 5 delaftaler, heriblandt delaftale 2: Kommunale Asp og Cloud-Saas services. Såvel Assemble A/S (Assemble) som KMD A/S (KMD) og UVData A/S (UVData) er optaget som leverandører på delaftale 2. D. 4. maj 2021 indgav Assemble klage til Klagenævnet for Udbud over Herning Kommune.
Klagenævnet fandt, at Herning Kommune har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i direktiv 2004/18/EF artikel 2 ved at have foretaget en direkte tildeling af leveringsaftale om et dagtilbudssystem på SKI-rammeaftale 02.19 (2014) til KMD A/S i strid med rammeaftalens bestemmelser. Kommunens beslutning af 6. december 2018 om at tildele aftalen til KMD A/S annulleres, og erklærer den kontrakt om et dagtilbudssystem, der er indgået mellem KMD A/S og Herning Kommune i december 2018, for uden virkning fra og med den 1. januar 2022. Herning Kommune skal betale en økonomisk sanktion på 60.000 kr. til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Læs hele kendelsen ude til højre.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.