Kolliderer de nye klimakrav i bygningsreglementet med ansvarsnormen for rådgivere og entreprenører?

Artikel af Tine Pii, Partner, Bech-Bruun advokatpartnerselskab

Den 1. juli 2025 trådte skærpede klimakrav i bygningsreglementet (BR18) i kraft (bkg. nr. 271/2025). Bekendtgørelsen skærper kravene til nybyggeriers klimapåvirkning (udledning af CO2), jf. BR18 § 297 og § 298. Denne nyhed handler ikke om de nye skærpede krav, men derimod om hvilken betydning kravene må forventes at få for fastlæggelsen af god rådgiverskik og god håndværksmæssig skik.

Dynamikken mellem BR18s klimapåvirkningskrav og standarddokumenterne

Værdibyg har i 2024 udgivet vejledning om ”Risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger”, hvoraf det bl.a. fremgår, at krav om bæredygtighed ofte medfører, at ”nogle af de traditionelle løsninger i byggeriet erstattes af andre – typisk mere ukendte og uafprøvede – løsninger. Det kan f.eks. være genbrugsmaterialer i stedet for nyproducerede eller trækonstruktioner i stedet for beton”. Samtidig fremgår det, at bygherren bør ”være opmærksom på, om bygherrens forsikringsselskab eller f.eks. Byggeskadefonden stiller krav om anvendelse af god dansk byggeskik/alment teknisk fælleseje, hvor nye materialer og byggemetoder ofte ikke er omfattet. Bygherren bør i så fald tage en tidlig dialog med sit forsikringsselskab om mulighederne for at indfri ambitionerne om bæredygtighed i projektet.”

Det udfordres imidlertid fra tid til anden, om der inden for alment teknisk fælleseje findes kendte og gennemprøvede metoder og materialer, der vil kunne sikre overholdelsen af de skærpede krav til klimapåvirkning i BR18.

Mange nybyggerier kan muligvis overholde de nye klimakrav ved at bruge kendte metoder og materialer. Det vil dog umiddelbart også for en række nybyggerier være nødvendigt at anvende metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, når reglerne i BR18 om krav til nybyggeriers klimapåvirkning skal overholdes. Endelig vil der være metoder og materialer, som inden den 1. juli 2025 var anerkendt som alment teknisk fælleseje, men som ikke efter den 1. juli 2025 kan anvendes, når de nye skærpede krav til klimapåvirkning og dermed Bygningsreglementet skal overholdes.

Det følger af de danske standarddokumenter inden for byggeriet (AB18, ABT18 og ABR18), at såvel rådgiver som entreprenør er forpligtet til at oplyse bygherren om anvendelse af uprøvede metoder og materialer, herunder eventuelle risici ved at anvende dem. I det omfang entreprenør og rådgiver har orienteret om anvendelsen af uprøvede metoder og materialer samt eventuelle risici ved at anvende dem, overgår risikoen for at anvende sådanne metoder og materialer til bygherren.

Herudover følger det af AB 18 § 12, stk. 1, at entreprenørens arbejde ”skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger. Materialer skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført – være af sædvanlig god kvalitet.” Her ses et benspænd i forhold til de skærpede klimakrav, der kun forventes at blive skærpet yderligere i de kommende år.

Det følger nemlig af AB-betænkningen (bet. nr. 1570/2018, s. 95), at ”[h]vis aftalen eksempelvis foreskriver anvendelse af materialer, der ikke i almindelighed må anses for værende af sædvanlig god kvalitet, f.eks. anvendelse af brugte byggematerialer, så er det kravene i aftalen, der skal opfyldes.”

Anvendelsen af brugte byggematerialer anses dermed som udgangspunkt ikke for værende materialer af sædvanlig god kvalitet. Samtidig belønnes anvendelsen af genbrugsmaterialer i BR18, hvor det fremgår af bilag 2, at for genbrugte materialer sættes klimapåvirkningen til 0 kg CO2-ækvivalenter. Det vil derfor – for at kunne overholde kravene til klimapåvirkning i BR18 – umiddelbart være i bygherres interesse at anvende genbrugte materialer, mens det for entreprenøren vil forudsætte en klar aftale med bygherren om, at anvendelsen af genbrugte materialer er efter aftale med bygherren. Se også om den problemstilling i T:BB 2023.749.

For de tekniske rådgivere følger det af ABR 18 § 9, stk. 1, at opgaven skal udføres i overensstemmelse med aftalen, god rådgivningsskik og bygherrens anvisninger. Betænkning 1570/2018, s. 253: “Ved ”god rådgivningsskik” forstås de almindeligt gældende normer for god rådgivning ved udførelsen af det pågældende fag, uanset om disse er skrevet ned eller ej. Reglen indebærer, at opgaven skal udføres under iagttagelse af god rådgivningsskik. God rådgivning er en retsstandard, der udvikles med tiden, og som i det konkrete tilfælde må fastlægges på baggrund af den viden, der forelå på rådgivnings- eller projekteringstidspunktet. Det afgørende er, at opgaven skal løses i overensstemmelse med almindelige tekniske normer, sædvaner og kutymer for projektering eller løsning af den pågældende opgave. Projektet skal således være i overensstemmelse med lovgivningen og andre offentlige forskrifter.” Også her ses en udfordring, for BR18 skal overholdes, men samtidig skal opgaven løses i overensstemmelse med ”almindelige tekniske normer, sædvaner og kutymer for projektering eller løsning af den pågældende opgave”.

Det må uden videre lægges til grund, at såvel den tekniske rådgiver som entreprenøren skal levere ydelser, der sikrer, at bygningsreglementet overholdes. Dynamikken i standarddokumenterne er imidlertid, at rådgiver og entreprenør enten henholder sig til kendte metoder og materialer, og i det omfang, der skal anvendes uprøvede metoder og materialer, vil oplyse bygherren herom, hvorved risikoen for anvendelsen af disse overgår til bygherren. Det kan derfor nok heller ikke helt afvises, at mange bygherrer gerne ser, at overholdelsen af bygningsreglementet sker ved anvendelsen af gennemprøvede metoder og materialer, som den tekniske rådgiver og entreprenøren har risikoen for anvendelsen af.

Der er for så vidt ikke noget nyt i, at byggeriets parter kan have modsatrettede interesser. Det nye efter ikrafttrædelsen af de skærpede krav om klimapåvirkning i BR18 er, at der vil være udførelsesmetoder, materialer og løsninger, som entreprenører og rådgivere ikke længere kan anvende eller foreskrive anvendt, da BR18s klimapåvirkningskrav derved ikke vil kunne overholdes.

Om der findes et område for overholdelse af BR18s skærpede krav til klimapåvirkning og anvendelse af alment teknisk fælleseje vil blive afklaret, efterhånden som de første nybyggerier, der skal overholde de nye krav i BR18, projekteres, udføres og ikke mindst ibrugtages.

Bech-Bruuns bemærkninger

De nye klimakrav i bygningsreglementet må forventes at medføre, at området for, hvad der kan betragtes som god rådgiverskik og god håndværksmæssig skik, indsnævres i en periode, indtil nye metoder og materialer kan anses for en del af det almene tekniske fælleseje. Tidligere accepterede metoder og materialer, der ikke opfylder de skærpede klimakrav, kan således ikke længere anvendes uden at kompromittere overholdelsen af BR18, hvilket må anses for et ubetinget krav.

Dette stiller rådgivere og entreprenører over for en udfordring, hvor de skal navigere mellem traditionelle løsninger og nye, mere bæredygtige alternativer. Det er derfor afgørende, at der tidligt i faserne etableres klare aftaler og en åben dialog mellem byggeriets parter for at sikre, at BR18 overholdes, samtidig med at ingen af byggeriets parter er nødt til at påtage sig unødvendigt og uforudsete store risici.

Særligt for de projekterende må der i lyset af de skærpede krav til klimapåvirkning i BR18 og dermed interesse i at anvende så få nye materialer som muligt forventes at komme yderligere fokus på krav som følge af ansvarspådragende overprojektering. Overprojektering ses f.eks. i form af en overforsigtig, robust sikring af bæreevne Se om sådanne ”omvendte projektmangler” i Claus Berg, Teknisk Rådgivning – ABR 18, s. 526.

Afslutningsvis er det som bygherre værd at være opmærksom på, at en manglende overholdelse af de nye krav til klimapåvirkning medfører, at det nye byggeri er ulovligt. Lovliggørelse kan så enten ske ved fysisk (omgørelse) eller retlig (dispensation) lovliggørelse. For så vidt angår fysisk lovliggørelse og dermed omgørelse af arbejder, vil det i en række tilfælde ikke give mening, da materialet er anvendt og indbygget i bygningen. Dermed har klimapåvirkningen fundet sted og vil kunne blive forøget ved en omgørelse af arbejderne. Se herom også i Vejledning om lovliggørelse af ulovligt byggeri (klimapåvirkning).

Bekendtgørelsen gælder ikke for byggerier, hvor der er søgt om byggetilladelse eller byggearbejdet er påbegyndt inden den 1. juli 2025.

OBS: Tine Pii fra Bech-Bruun underviser på Nohrcons kurser om ABR 18 i den kommende tid, hvor du vil kunne høre mere om problemstillingen og de nye regler på området:

• Aftale om teknisk rådgivning ABR 18 og ydelsesbeskrivelser
• Rådgivers ekstrahonorar og rådgiveransvaret

Kurserne kan også tages som en del af Nohrcons:

• Certificering i entrepriseret AB 18 og ABR 18 – for bygherre og rådgiver
• Certificering i entrepriseret AB 18 og ABR 18 – for entreprenør og underleverandør (kun førstnævnte kursus indgår)