Den 15. marts 2021 trådte Indenrigs- og Boligministeriets nye bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme i kraft. Bekendtgørelsen medfører ikke væsentlige ændringer af procedurerne for salg af kommunal eller regional fast ejendom i forhold bekendtgørelsen fra 2011. Bekendtgørelsen er ledsaget af en opdateret vejledning.
Af Mikala Berg Dueholm, partner, & Trine Louise Larsen, advokat, DLA Piper
Indenrigs- og Boligministeriet offentliggjorde 3. marts 2021 en ny bekendtgørelse og vejledning om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 15. marts 2021, erstatter den tidligere bekendtgørelse fra 2011 (bekendtgørelse nr. 799/2011).
Formålet med reguleringen er at sikre lige adgang for borgere til at købe offentlige ejendomme samt opnå størst mulig konkurrence og dermed det bedst mulige købstilbud for kommunen/regionen.
Bekendtgørelsen finder anvendelse parallelt med øvrige relevante regler, som kommuner og regioner skal iagttage ved salg af fast ejendom, herunder udbudsreglerne og kommunalfuldmagtsreglerne.
I den nye bekendtgørelse er reglerne blevet struktureret, så den naturlige rækkefølge af de overvejelser, som en kommune eller region skal gøre sig i forbindelse med salg af fast ejendom følges.
De mest centrale materielle ændringer og præciseringer er:
Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 2, kan ejendomme udbydes til en på forhånd fastsat pris forudsat, at denne svarer til markedsprisen. Dette fremgik tilsvarende af den tidligere bekendtgørelse. Af den tidligere § 6, stk. 3, 2. pkt., fremgik, at salg til en lavere pris end den fastsatte pris kun kunne ske på grundlag af et nyt offentligt udbud. Der har hidtil været en opfattelse af, at ejendomme kunne sælges til en lavere pris end en eventuelt fastsat mindstepris (ikke at sammenligne med en fastsat pris), så længe dette svarede til markedsprisen. I den nye bekendtgørelse er det i § 6, stk. 3, 2. pkt. tilføjet, at også salg til en lavere pris end mindsteprisen forudsætter nyt udbud.
Læs hele den originale artikel her.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.