KL, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen relancerer i dag www.denansvarligeindkøber.dk. En portal der skal hjælpe, inspirere og guide offentlige indkøbere til at lave grønne og ansvarlige udbud. Portalen er omdannet til en samlet, digital platform for offentlige institutioner med den nyeste viden om muligheder og krav til at understøtte bæredygtige indkøb
Med den nye portal er det nu blevet let at finde de miljømæssige og sociale krav, samt krav om samfundsansvar i den produktkategori, som et pågældende udbud handler om. Portalen giver også adgang til værktøjer, der kan beregne totalomkostninger for et produkt i dets levetid og viden om, hvordan miljømærker som EU-blomsten bliver brugt i praksis. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kommende vejledning om grønne krav i udbud vil også finde vej ind på portalen.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.