Derfor lancerer ministeren i dag 18 initiativer i Strategi for digitalt byggeri. Strategien skal medvirke til at sikre, at tegnestuer, ingeniører, entreprenører, håndværkere og bygherrer i alle størrelser kommer med i den digitale omstilling, og at de digitale muligheder bliver udnyttet bedre, så produktiviteten, effektiviteten og kvaliteten i byggeriet styrkes.
– Med strategien sætter vi fokus på byggeriets digitale udvikling. Samarbejdet i byggeriet skal styrkes helt fra ide og design til udførelse af byggeriet, så branchen kan opnå det fulde potentiale. Strategien og dens initiativer skal være med til at understøtte digitaliseringen i tæt samspil med branchen, siger ministeren.
Strategiens 18 initiativer fordeler sig på fem overordnede indsatsområder:
- Bedre udnyttelse af digitale værktøjer
- Åbne formater og fælles standarder
- Bedre udnyttelse af data
- Digitale kompetencer til hele værdikæden
- Mere bæredygtigt byggeri gennem digitalisering
Initiativerne skal understøtte, at de rette værktøjer og kompetencer er til stede og bliver brugt på byggepladserne. Derudover skal initiativerne også være med til at sikre, at bygherrer er bedre klædt på til at udnytte de digitale muligheder i byggeprojekter og den efterfølgende drift
Andre initiativer skal medvirke til udvikling og innovation i branchen ved blandt andet at tiltrække flere digitale talenter og sikre øget forskning i digitalt byggeri.
Strategi for digitalt byggeri er udviklet og skal fremadrettet udmøntes i samarbejde med byggebranchen. Strategien er en del af Regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst fra januar 2018.