Nye klimarenoveringskrav til eksisterende bebyggelse på vej

Artikel af Jens Hjortskov, Partner, Nikolaj Kromann Hellesen, Partner, og Cecilie Bylov, Advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Baggrund

I foråret 2024 blev EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) vedtaget. Gennemførelsen af direktivet har været præget af betydelige uenigheder mellem medlemslandene, særligt i forhold til ambitionsniveauet og rækkevidden af kravene til klima, og i sidste ende blev kravene også lempet sammenlignet med det oprindelige udgangspunkt. Nu skal det vedtagne direktiv implementeres i Danmark med en implementeringsfrist i foråret 2026.

Som følge af direktivet skal alle medlemslande udarbejde nationale bygningsrenoveringsplaner, der efter offentlig høring og politisk behandling indsendes til Europa-Kommissionen. Danmarks udkast til den nationale bygningsrenoveringsplan er den 8. december 2025 sendt i offentlig høring, og den endelige danske plan skal indsendes senest ved udgangen af 2026. Planen sigter mod, at både boliger og ikke-beboelsesbygninger gradvist skal renoveres til nulemissionsbygninger senest i 2050. Ifølge opgørelsen fra den nye bygningsrenoveringsplan udgjorde Danmarks bygningsmasse i 2020 cirka 1,8 millioner boligejendomme (342 millioner m²) og cirka 135.000 ikke-beboelsesbygninger (167 millioner m²), hvoraf cirka 42 % af boligerne betegnes som “worst performing buildings” (energimærke D-G).

I tillæg hertil har Energistyrelsen – med henblik på at implementere EPBD’s krav – fremsendt et lovforslag om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love, hvilket forventes at træde i kraft den 29. maj 2026.

Reglernes indhold

De nye regler indfører for første gang nationale minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (Minimum Energy Performance Standards eller ”MEPS”), hvilket betyder, at eksisterende bygninger, ud over de gældende krav om energimærkning, fremover skal overholde et fastsat maksimalt energiforbrug. For ikke-beboelsesbygninger, herunder blandt andet kontorbygninger, institutioner og offentlige ejendomme, fastsættes energirammen som en bindende tærskelværdi.

Overholdes denne bindende tærskelværdi ikke, kan Energistyrelsen pålægge ejeren at gennemføre nødvendige energiforbedringer, ligesom manglende efterlevelse kan sanktioneres med påbud eller bøde.

De fastsatte værdier er følgende:

• I 2030 skal de 16 % dårligst præsterende ikke-beboelsesbygninger, opgjort pr. 1. januar 2020 målt efter energiforbrug (typisk energimærke G, F og en del E) løftes over en tærskel, der svarer til niveauet mellem energimærke E og D.

• I 2033 udvides kravet til, at 26 % af bygningsmassen skal bringes op over niveauet mellem energimærke D og C.

• For 2040 og 2050 fastsættes pejlemærker, men bindende krav offentliggøres dog først tættere på de pågældende årstal. Alle bygninger forventes dog i 2050 at skulle opfylde “næsten energineutrale” krav.

Som en del af bygningsrenoveringsplanen justeres energimærkningsordningen, så energimærkning bliver obligatorisk efter gennemførelse af større renoveringsarbejder og skal synliggøres ved alle former for annoncering og salg. Endvidere styrkes brugen af finansielle incitamenter og støttepuljer, der især skal gøre det nemmere at gennemføre nødvendige energiforbedringer i bygninger med lav energistandard, herunder fx Energirenoveringspuljen, Varmepumpepuljen, Erhvervspuljen, mv. Herudover indføres en frivillig renoveringspasordning, hvor bygningsejere kan få udarbejdet en individuel køreplan for trinvis energirenovering.

Dispensation og undtagelser for MEPS kravet

Dispensation og undtagelser fra MEPS-kravet kan gives, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som gør det urimeligt eller uhensigtsmæssigt at gennemføre de krævede energiforbedringer. Der kan ansøges om midlertidig dispensation, i) hvis bygningen står over for konkret ændret anvendelse, for eksempel planlagt nedrivning eller ombygning til andet formål, ii) hvis bygningsejer står i væsentlige økonomiske vanskeligheder, eksempelvis likviditetsproblemer, sygdom, konkurs eller force majeure, eller iii) hvis dokumenteret rentabilitetsvurdering viser, at energiforbedringerne ikke kan betale sig.

Dispensation er altid betinget af, at forholdene kan dokumenteres, såsom nedrivnings- eller byggetilladelse, lægeerklæring, bankoplysninger eller opdateret rentabilitetsanalyse. Dispensationen er midlertidig, hvilket vil sige, at den kun gives for en afgrænset periode, eller indtil grundlaget bortfalder. Hvis forholdet ændrer sig, skal der søges på ny, og bygningen bliver igen omfattet af kravet om minimumsstandarder.

Bygningsdirektivet giver også mulighed for at undtage fredede og bevaringsværdige bygninger, bygninger, der anvendes til religiøse formål, midlertidige bygninger, beboelsesbygninger, der benyttes eller har til formål at blive benyttet i mindre end fire måneder om året og visse bygninger, der anvendes til nationale forsvarsformål. En dispensation fritager dog ikke for at gennemføre de forbedringer, der er rentable, og myndighederne kan som modkrav forlange, at energieffektivisering realiseres andetsteds i porteføljen, hvis undtagelsen er varig.

Tilsyn og sanktioner

Energistyrelsen fører tilsyn med, om bygningsejere overholder MEPS-kravet og øvrige energikrav efter lovforslaget, herunder krav til energimærkning, gennem målrettet, risikobaseret stikprøvekontrol baseret på offentlige data (energimærkningsdatabasen og BBR). Ejeren skal kunne dokumentere overholdelsen, typisk med en gyldig energimærkningsrapport. Manglende dokumentation kan føre til påbud, politianmeldelse og bøde. Ansvar for overholdelse påhviler altid ejeren og kan ikke overdrages.

Bøder for manglende overholdelse af lovens energikrav fastsættes individuelt og afhænger af bygningens størrelse og overtrædelsens omfang. For mindre bygninger (op til 299 m²) starter bøden ved 15.000 kr., mens bødeniveauet stiger for større bygningsstørrelser, jf. § 32 i lovforslaget. Bødeniveauet kan dog tilpasses op eller ned efter en konkret vurdering, fx ved gentagelses­tilfælde, varighed og forsæt, samt hensyn til virksomheders omsætning eller bygningsejers indtjening. Der er ikke faste bødesatser for manglende overholdelse af MEPS-kravet, men det oplyses, at sanktionerne skal være effektive, proportionale og afskrækkende.

Bech-Bruuns bemærkninger

Danmark har i mange år markeret sig på bæredygtigt byggeri og en ambitiøs, grøn lovgivning, hvilket blandt andet afspejles i de skærpede klimakrav i bygningsreglementet (BR18), der trådte i kraft 1. juli 2025. Det nye udkast til den nationale bygningsrenoveringsplan bygger videre på dette fundament ved at præcisere energikravene og øge fokus på omstillingen af den eksisterende bygningsmasse, hvor potentialet for CO₂-reduktion er betydeligt. Særligt de kommende minimumsstandarder (MEPS) og renoveringskrav for ikke-beboelsesbygninger fra 2026 adresserer et af de største områder for yderligere reduktion af udledninger. Dermed flytter den grønne omstilling sig fra primært at omfatte nybyggeri, hvor kravene allerede er ”skrappe”, til i endnu højere grad at omfatte de eksisterende bygninger – et område, hvor grønne renoveringer kan gøre en stor forskel. Det bliver interessant at følge, hvordan de nye krav implementeres i praksis.

Set fra et klimaambitiøst perspektiv kunne man dog have ønsket, at både det bagvedliggende EU-direktiv og den nationale bygningsrenoveringsplan havde indført endnu strammere grænseværdier, særligt for eksisterende bygninger. Det nuværende udkast lægger sig op ad EU’s minimumskrav og overlader i væsentlig grad det endelige ambitionsniveau og udformningen af sanktioner til de enkelte medlemslande.

Den nationale bygningsrenoveringsplan repræsenterer et vigtigt skridt fremad. For at sikre både effektivitet og klimamæssig virkning ville det dog have været ønskværdigt med mere detaljeret viden om tilsynets omfang samt større gennemsigtighed omkring sanktionerne. Erfaringen viser, at udsigten til håndfaste og gennemsigtige bøder er med til at fremme efterlevelsen af reglerne, da det ekstra incitament for compliance opstår, når konsekvenserne er tydelige. I det nuværende lovudkast lægges der op til individuelle bestemmelser for bødeniveauer; for eksempel kan førstegangsforseelser medføre bøder fra 15.000 kr. for mindre bygninger, mens bødestørrelsen øges afhængigt af bygningens størrelse og overtrædelsens karakter. Dog mangler der stadig konkretisering, særligt i forhold til overtrædelser af MEPS-krav, hvor der endnu ikke er fastsat specifikke bødestørrelser.

Vi ser i øvrigt frem til at følge med i den verserende revision af BR18 for at udlede, i hvilket omfang tilpasningen kommer til at fremme mulighederne for ”klimarenovering”, om end denne tilpasning først forventes færdiggjort i 2028.

Bygningsrenoveringsplanen er sendt i høring med frist den 13. januar 2026, og reguleringen forventes vedtaget 29. maj 2026.