Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i starten af året udgivet nye vejledninger, revideret eksisterende vejledninger samt opdateret en række vejledninger til Bygningsreglementet 2018.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udbygget vejledning om vandinstallationer i bygninger, revideret vejledningerne om byggeskadeforsikring, lovliggørelse og skorstensfejerordningen samt udgivet nye vejledninger på blandt andet brandområdet.
Vejledningen om vandinstallationer i bygninger er udbygget, så det beskrives, hvordan funktionskravene der stilles i bygningsreglementet kan efterleves. F.eks. beskriver vejledningen, hvordan man projekterer og udfører vandinstallationer mod udsivning og udstrømning af vand, så utætheder lettere kan konstateres og overholdes i forbindelse med installation af brusearmatur i betonvægge.
I den reviderede vejledning om Byggeskadeforsikring er det f.eks. præciseret og tydeliggjort, hvem der skal tegne byggeskadeforsikringen, samt hvem der er den forsikrede. Vejledningen præciserer også, hvad man kan gøre, hvis det ikke er muligt at tegne en forsikring.
I vejledningen om lovliggørelse er der indsat et nyt afsnit om BR18 og stikprøvekontrol. Det nye afsnit der omhandler den situation, hvor der skal lovliggøres et ulovligt forhold, som er fundet i forbindelse med stikprøvekontrollen.
I skorstensfejervejledningen er det blevet præciseret hvem krav om tilbagebetaling af gebyr skal rettes mod.
Herudover er der udgivet nye vejledninger på blandet andet brandområdet.
Alle vejledninger kan læses her.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.