Styrelsen har åbnet for ansøgninger til to puljer. Den ene pulje er til etablering af almene boliger på småøerne og i de fire ø-kommuner, og den anden pulje er til nedsættelse af huslejen for almene boliger på småøerne.
Fra i dag kan almene boligorganisationer – via kommunalbestyrelsen – ansøge styrelsen om et engangstilskud til etablering af almene familie-, ungdoms- og ældreboliger på småøerne og i de fire ø-kommuner samt om et tilskud til nedsættelse af huslejen for almene boliger på småøerne.
I puljen til etablering af almene boliger er der afsat 29,1 mio. kr., og tilskuddet ydes til nedbringelse af anskaffelsessummen for alment byggeri og udgør 404.000 kr. (2020-prisniveau) pr. bolig. Ansøgningsfristen til puljen er løbende i perioden fra 2021 til 2026.
I puljen til nedsættelse af huslejen er der afsat 6,1 mio. kr., og tilskuddet udgør årligt 20.200 kr. pr. bolig. Ansøgningsfristen for tilskud til nedsættelse af huslejen er d. 31. januar 2021.
Du kan læse mere om puljerne og baggrunden for lovgrundlaget her.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.