Regeringen har i sit forslag til finanslov for 2025 lagt op til opgavebortfald på cirka 1.000 årsværk, som vil udmønte sig i besparelser for cirka 0,5 mia. kr.
Alene for Erhvervsministeriets område er der tale om besparelser på 53 årsværk, hvilket vil medføre en række konsekvenser på udbudsområdet. Blandt andet afskaffes “Enhed for pålidelighedsvurdering”, der siden sin oprettelse for 21 måneder siden kun har haft 31 sager til behandling.
Siden 1. januar 2023 har det været obligatorisk for ordregivere at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden ordregiver traf sin egen vurdering af en tilbudsgivers self-cleaning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen etablerede til brug herfor Enhed for pålidelighedsvurdering, som gennemgår og vurderer den dokumentation, udelukkede virksomheder sender til den offentlige ordregiver for at dokumentere deres pålidelighed.
Med finanslovsforslaget vil regeringen ophæve kravet om en vejledende udtalelse forud for ordregivers beslutning om udelukkelse.
Af Erhvervsministeriets høringsbrev til forslag til lov om ændring af visse love på Erhvervsministeriers område af 3. september 2024 fremgår, at konsekvensen heraf er, at enheden nedlægges. Det vil med andre ord sige, at tilstanden tilbageføres til, hvordan det var før 1. januar 2023, således at det igen alene vil være den offentlige ordregiver, der foretager vurderingen af tilbudsgivers dokumentation for pålidelighed.
Vedtages forslaget vil det betyde, at kravet om indhentning af en vejledende udtalelse i udbudslovens § 183, stk.1, 2. pkt. vil skulle ophæves.
Siden enhedens oprettelse har den alene modtaget i alt 31 sager. Det er ikke engang 1,5 sag om måneden. Det er således et yderst begrænset antal sager, der har forelagt enheden, og de færreste ordregivere vil derfor opleve en forskel ved tilbagerulningen.
Af lovforslaget fremgår videre, at regeringen har til hensigt, at der i klagenævnsloven indføjes hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at den tabende part i en sag ved Klagenævnet for Udbud skal kunne tilkendes at betale en afgift for nævnets administration af sagen.
Den pålagte afgift for den tabende part vil ske udover partens betaling af sagsomkostninger til modparten, samt for klagers vedkommende betaling af klagegebyr til klagenævnet.
Formålet med den påtænkte ændring er et ønske om at reducere antallet af sager hos klagenævnet, særligt i de klagesager, hvor det på baggrund af praksis og lovgivningen må være klart for klager, at denne ikke kan forventes at få medhold i sagen.
Samme formål ville – i forhold til klagende tilbudsgiver – kunne opnås ved at forhøje klagegebyret, hvilket havde været en mere gennemsigtig tilgang. Henset til det faldende antal sager ved Klagenævnet for Udbud forekommer forslaget unødigt begrænsende. I 2023 modtog klagenævnet 72 klager, hvilket er det laveste antal siden 2008.
MitUdbud er et it-udviklingsprojekt, der har til formål at lette udbudsprocedurer. Initiativet blev igangsat i 2022, men allerede året efter fandt Erhvervsministeriet, at en statslig udbudsplatform alligevel var for kompleks og risikofyldt at udvikle, om at bevilling var utilstrækkelig. Det blev herefter fastlagt, at anden fase af MitUdbud skulle udvikles som en fleksibel komponentbaseret løsning i stedet for én samlet statslig udbudsplatform.
Efter regeringens oplæg til opgavebortfald skal udviklingen af anden fase af MitUdbud slet ikke gennemføres.
At MitUdbud ikke udvikles, er næppe noget, udbudspraktikere kommer til at mærke meget til. Mon ikke markedet formår at løfte også den opgave.
Vil du læse mere om høring over lovforslag om ændring af visse love på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald, kan du finde dokumenterne her: Høringsdetaljer – Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.