Bygningsstyrelsen har holdt rejsegilde på et nybyggeri på knapt 1.350 m2 til Københavns Universitet.
Bygningen i Taastrup skal rumme laboratorier, undervisningsrum, kontorer og studierum til forskning og undervisning i veterinær reproduktion og obstetrik under Institut for Veterinærmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Byggeriet er planlagt i tæt samarbejde med de fremtidige brugere, universitetets byggeorganisation og Byningsstyrelsens rådgivere. Samarbejdet har været meget konstruktivt og gnidningsfrit. Bygningsstyrelsen takker også håndværkere, entreprenører og rådgivere for et godt samarbejde. Byggeriets budget er på godt 25 mio. kr. og forventes at stå færdigt i december i år.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.