Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har netop orienteret Femern Bælt-forligskredsen om, at konsulentfirmaet Incentive har foretaget en markedsvurdering af færgetrafikken mellem Østdanmark og Tyskland. Analysen understreger behovet for Femern Bælt-forbindelsen, som vil sikre en billigere og hurtigere rejse over Femern Bælt.
Incentives analyser for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet viser blandt andet:
– Incentives analyser understreger behovet for en fast forbindelse over Femern Bælt. I dag har de rejsende mellem Østdanmark og Tyskland valget mellem at benytte Scandlines færgeruter eller tage den ca. 150 km længere tur via Storebælt og Sønderjylland. Resultatet er, at bilisterne betaler en høj pris til glæde for ejerne af Scandlines, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og fortsætter:
– Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, vil de fleste bilister opleve, at det bliver både billigere og hurtigere at rejse over Femern Bælt.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.