Boligministeren og energiforligskredsen har besluttet, at ikrafttrædelsen af de skærpede energikrav for vinduer i bygningsreglementet, skal udskydes med en måned til den 1. februar 2021.
Relevante brancheorganisationer har gjort Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opmærksom på akutte udfordringer med produktionen af vinduer i Jylland som følge af nedlukningen. Da medarbejdere ikke har kunnet komme på arbejde, har de ikke haft mulighed for at færdiggøre ordrer på vinduer efter de gældende energikrav, så de kan isættes, inden de nye skærpede energikrav til vinduer træder i kraft. Ifølge industrien vil dette medføre store omsætningstab for branchen.
Boligministeren og energiforligskredsen har på den baggrund besluttet, at ikrafttrædelse af de skærpede energikrav for vinduer i bygningsreglementet udskydes en måned til 1. februar 2021.
De skærpede energikrav for vinduer følger af Energiaftalen fra 2008 (V, KF, S, DF, SF, RV og NA) om reducering af bygningers energibehov.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.