De nominerede til Årets kontorbyggeri 2023 får både bragt virksomhedens identitet, bæredygtige løsninger og medarbejderen i fokus. Fem flotte bygninger, der bygger på historie, fortæller en historie, eller skaber historie med visionære og hypermoderne kontormiljøer. En offentlig afstemning skal for 4. år i træk finde den værdige vinder af Nohrcons pris. Du kan stemme frem til d. 9. marts!
Årets kontorbyggeri 2023 uddeles af Nohrcon til et projekt, som på forbilledlig vis kigger ind i fremtiden, hvor identitet, bæredygtighed, og medarbejderpleje bliver faste ingredienser – i hvert fald hvis det står til dette års nominerede.
Et kig ind i fremtiden, kan dog sagtens tage udgangspunkt i fortiden – om det så er virksomhedens, bygningens eller områdets. Flere vellykkede transformationer og identitetsbårne bygninger er iblandt de nominerede i år. Bygninger, der bygger på historie, fortæller en historie og skaber historie med visionære og hypermoderne kontorfaciliteter.
Flere af de nominerede er også gode eksempler på, at byggebranchen for alvor har lagt sig i selen for at fremme mere bæredygtige byggeprojekter, bl.a. med DGNB-Guld- og -Hjerte-certificeringer til følge. Genbrug er guld værd.
Med gyldent dagslys og indbydende lounge- og aktivitetsområder, bliver medarbejderne stimuleret på flere positive måder, der øger trivslen og de sociale bånd, som en moderne virksomhed lever højt på. Corona gjorde det indlysende.
De fem nominerede er udvalgt af en fagjury nedsat af Nohrcon. Sidste år gik prisen til det moderne kontorhus, KB32 – for transformationen af DSB’s gamle godsbanehotel. Men hvilket projekt fortjener titlen i 2023? Det skal der nu stemmes om.
”Utroligt vellykket transformation. De genbrugte bygningselementer er flot fremhævet og integreret i den nye indretning.”
”Færge på land i moderne rammer. Et hus der i helt sjælden grad fortæller historien om det selskab, der er bag murene.”
“Skræddersyet domicil, udviklet med slutbrugeren for øje. En meget flot arbejdsplads med eksklusive fællesområder.”
“Bygningen fremstår luftig og næsten helt transparent – med fantastisk sammenhæng med omgivelserne udenfor.”
“Masterclass i hvordan man på bedste vis kan give tidligere fabriksbygninger nyt liv (…) med et hypermoderne nyt kontor.”
Peter Green Melgaard, kommunikationschef, tlf.: +45 60 15 71 15, e-mail: pm@nohrcon.com
Så gå ikke glip af Nohrcons årlige Temauge om indretning af fremtidens kontor 2023.
25. april: Studietur til nye og ombyggede kontorer
26. april: Konference om indretning af fremtidens kontor
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.