For 9. gang skal årets skolebyggeri kåres. I år står dysten mellem så forskellige projekter som et klimavenligt betonuniversitet, en bæredygtig træskole, en helhedsrenoveret og fredet specialskole, et gymnasium integreret i midtbyen og et campusbyggeri, der samler flere uddannelser og lokalmiljøet.
Afstemningen lukker d. 6. august.
Skolebyggeri må og skal være bæredygtigt, hvis vi skal nå det ambitiøse klimamål om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 % inden 2030 – og blive helt klimaneutrale i 2050! Heldigvis har det også været et vigtigt parameter for de fem nominerede til Nohrcons pris for årets skolebyggeri.
Nohrcons årlige kåring sætter ekstra fokus på nye spændende projekter, der kan vise vejen frem for fremtidens læringsrum og inspirere andre, der skal i gang med lignende projekter. Tidens tendens er blandt andet bæredygtighed på flere fronter.
Andre aspekter blandt de nominerede projekter er ønsket om at bidrage positivt til byudvikling, bevægelse og liv i byen. F.eks. ved at samle byens borgere i nye, spændende udemiljøer eller via bevægelsesstier til børnene i stil med det røde ’bevægelsesloop’, som sidste års vinder, Lindbjergskolen i Herning, gjorde landskendt.
En jury med nøje udvalgte fageksperter har nomineret fem fantastiske projekter til en offentlig afstemning. Afstemningen er nu åben, og alle kan pege på deres favorit og den retning, skolebyggeri skal tage ud i fremtiden.
Vinderen afsløres d. 12. august!
Se beskrivelser af skolerne, billeder og fagjuryens begrundelse i afstemningen.
Peter Green Melgaard, kommunikations- og marketingchef. Tlf.: +45 60 15 71 15, e-mail: pm@nohrcon.com
– Kom med på Nohrcos årlige temauge om grønt skolebyggeri i oktober!
4/10: Konference om indeklimaet i skolen
5/10: Studietur til nye og ombyggede skoler
6/10: Konference om bæredygtigt skolebyggeri
7/10: Vælg mellem studietur til bæredygtige børneinstitutioner eller temadag om fremtidens universitet
Kåring af årets skolebyggeri 2021.
Billedet øverst: Lindbjergskolen, Herning – Årets skolebyggeri 2020. Kilde: Sweco Danmark / Årstiderne Arkitekter
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.