For 12. år i træk uddeler Nohrcon prisen for Årets skolebyggeri – men i år foregår det hele lidt anderledes. Før var det en fagjury, som indsnævrede feltet til fem nominerede – men nu er alle indstillede projekter med i den offentlige afstemning. Fagjuryen giver dog stadig deres besyv med, når de tre finalister skal udpeges – og når vinderen i sidste ende skal kåres. Det store felt af nominerede giver et fingerpeg om, at dansk skolebyggeri spænder vidt og bredt – og at de fysiske rammer for at gå i skole er blevet lidt mere interessante – uanset alder.

Dansk skolebyggeri har gennemgået en fantastisk udvikling igennem de sidste par årtier. Fra fuldt fokus på funktionalitet og standardisering mod en mere helhedsorienteret tilgang, hvor bæredygtighed, fleksibilitet, innovation og brugerinvolvering står som bærende søjler. Resultatet er bedre læringsmiljøer for børn og unge, men også skoler, der i højere grad afspejler og bidrager til samfundets udvikling.
Med den årlige kåring af Årets skolebyggeri, har Nohrcon sat fokus på nogle af de projekter, der har været med til at drive udviklingen på området gennem årene – og i år har vi valgt at tildele lidt flere projekter en del af rampelyset. Nohrcons ansvarlige for kåringen, Sissel Amalie Frydenborg, forklarer her hvorfor:
”Vi har valgt at udvide feltet af nominerede til Årets skolebyggeri for at fremhæve den fantastiske diversitet og kvalitet, som dansk skolebyggeri står for – uanset om det så er byggeri til børn og unge i folkeskolen, efterskolen, eller på videregående uddannelser. Livslang læring kræver læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i brugernes behov – uanset alder – og det eksemplificerer de nominerede på forskellig vis. Ambitionerne har uden tvivl været høje, men vi skylder også vores børn, unge og ikke mindst; den jord vi giver videre, at der stilles høje forventninger til fremtiden skole.”
Peter Green Melgaard, kommunikationschef, tlf.: +45 60 15 71 15, e-mail: [email protected]
…Så gå ikke glip af Nohrcons årlige Temadage om fremtidens skolebyggeri 2024:
1/10: Studietur til nye- og ombyggede skoler 2024
2/10: Konference om fremtidens skolebyggeri 2024
3/10: Studietur til nye børneinstitutioner 2024
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.