Nordstjerneskolen i Frederikshavn løb med prisen som årets skolebyggeri 2013!
På årets ”Konference om byggeri af fremtidens skole 2013”, som blev afholdt d. 2. oktober 2013, blev vinderen af årets skolebyggeri kåret. Nordstjerneskolen i Frederikshavn løb med hæderen foran fire andre skoleprojekter, som var nomineret af en jury nedsat af Nohrcon. Juryen fremhævede bl.a. Nordstjerneskolen for dens stærke fokus på bæredygtighed – i sidste ende var det dog en offentlig afstemning, der afgjorde kåringen.
Nohrcon fik tilsendt en lang række spændende forslag til, hvem der skulle vinde prisen for årets skolebyggeri. Alle de indkomne forslag blev behandlet af en meget kompetent jury bestående af en forsker i læringsmiljøer, en skoleleder og en arkitekt, der også arbejder som lærer. Juryen udvalgte 5 projekter, som blev sat til afstemning i sidste uge.
Juryen udtalte følgende om Nordstjerneskolen:
”Med Nordstjerneskolen bliver den store skoles uoverskuelighed imødegået ved sin stjerneform og børnenes mulighed for at blive i det nære område, men også have en kontakt med det fælles. Stærkt fokus på bæredygtighed, og det, at det er gjort muligt, at energi og miljøbevidsthed kan læres meget konkret.”
Over 1.500 deltog i afstemningen, og blandt stemmerne på Nordstjerneskolen lød roserne bl.a.:
Holdet bag Nordstjerneskolen:
Bygherre: Team OPS, bestående af MT Højgaard og DEAS
Arkitekt: Arkitema A/S, Arkinord A/S
Kunstnerisk udsmykning: Artspot
Ingeniør: Brix & Kamp A/S, MT Højgaard A/S Design & Engineering
De 5 nominerede skoleprojekter var:
Nordstjerneskolen (Frederikshavn), Utterslev skole (København), Vilhelmsro skole (Fredensborg), Tjørring skole (Herning), Oplevelsesplaneten på Tinglev skole (Aabenraa).
Video, billeder, og beskrivelse af Nordstjerneskolen:
Det er Arkitekt og Kreativ leder Pernille Østergaard Svendsen fra Arkitema Architects, der fortæller om byggeriet i videoen her:
– Se billeder og beskrivelse af Nordstjerneskole-projektet på Arkitemas hjemmeside her
– Nordstjerneskolens egen hjemmeside
Kåringen af Nordstjerneskolen som årets skolebyggeri 2013 blev bl.a. omtalt i disse medier:
3. oktober:
Dr.dk Nordjylland: “Frederikshavner-skole får fornem pris”
3. oktober:
Nordjyske.dk: “Nordjysk skole vinder fornem pris”
3. oktober:
Avisen.dk: “OPP-skole i Nordjylland valgt til årets skole i Danmark”
3. oktober:
Byensejendom.dk: “Det 14.000 kvms Nordjyske OPP-projekt, Nordstjerneskolen, er årets skolebyggeri”
3. oktober:
Estatemedia.dk: “OPP-skole i Nordjylland valgt til årets skole i Danmark”
3. oktober:
Building-Supply.dk: “Årets skolebyggeri er kåret”
2. oktober:
Tv2/Nord.dk: “Nordjysk skole er årets skolebyggeri”
Billeder fra kåringen:
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.