Tag chancen og del dit arbejde, projekt, forskningsresultater, praktiske erfaringer, ideer og inputs til Danmarks største konference om fremtidens skolebyggeri d. 4. oktober. Har du været involveret i et spændende skolebyggeri? Så kan du også foreslå en rundvisning på skolen og vise de gode resultater frem for deltagerne. Så kan de finde inspiration i de gode løsninger!
Hvordan gør du?
Oplæg
Send en kort beskrivelse på ca. 250-400 ord af det, du vil tale om. Beskriv gerne hvorfor du mener, at det vil være relevant for konferencens deltagere. Det er en god ide, at din beskrivelse indeholder en problemformulering eller en udfordring, som du kommer med løsningen på i dit oplæg. Du kan også foreslå en anden taler, hvis der er en, du brænder for at høre.
Rundvisning
Send en kort beskrivelse af den skole, du gerne vil vise frem på studieturen på ca. 250-400 ord. Beskriv gerne hvad det er, der gør lige præcis dette byggeri specielt. Har skolen f.eks. en særlig pædagogisk profil, som byggeriet afspejler? Er der tænkt ekstra over bæredygtighed? Er det et renoveringsprojekt, der er særligt kompliceret pga. fredede bygninger?
Send beskrivelsen til Ida Holmstrøm, ih@nohrcon.com.
Deadline
31. marts 2023. Du vil høre fra os hurtigst muligt herefter, hvis dit forslag bliver valgt.
Om temaugen om fremtidens skole
Nohrcons temauge er et nordisk mødested for skolebyggere, leverandører, arkikter, designere og forskere. Derfor er der masser af muligheder for spændende dialoger på tværs af fag- og landegrænser.
På konferencen hører du om, hvordan man designer og bygger bæredygtige skoler, der understøtter fremtidens pædagogik og undervisning. Der vil være erfaringsudveksling, der bliver fortalt om den nyeste forskning på området, og fyrtårnsprojekter vil blive præsenteret til inspiration for andre.
På studieturen får du vist spændende eksempler på nybyggede eller renoverede skoler. Du kan finde inspiration i de gode løsninger, der er valgt på skolerne. Du hører arkitekternes tanker bag designet, og brugere af skolen fortæller, hvordan de nye rammer så fungerer i praksis.
Vær med til at forme fremtidens skole, hvor arkitekturen støtter op om den pædagogiske vision og samtidig bidrager til den grønne omstilling!
Dato
Studietur til nye og ombyggede skoler: 3. oktober 2023
Konference om fremtidens skole: 4. oktober 2023
Afholdelsessted
Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, 1560 København
Studieturen starter og slutter også herfra
Her kan du læse mere om konferencen og studieturen, som er en del af Nohrcons temauge om fremtidens grønne skolebyggeri
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.