I efteråret 2018 udbyder Nohrcon en certificering i projekteringsledelse. I de nye aftalevilkår AB18 og ABR18 er der lagt stor vægt på projekteringslederens rolle, og derfor er vi igang med at udvikle en certificering, som kommer byggeriet til gavn.
På den nye Nohrcon Certificering går vi tæt på de elementer, der knytter sig til projekteringsledelse, og deltagerne får kendskab til en række værktøjer til planlægning og styring af projekteringsforløbet, blandt andet projektorganisationens opbygning, tidsplaner, økonomi- og risikostyring, arbejdsmiljø og kommunikation.
Vi udvikler certificeringen for at imødekomme de skærpede krav til god projekteringsledelse, som AB18 og ABR 18 lægger op til.
Certificeringen er henvendt til alle, som arbejder med byggeprojekter og skal udfylde rollen som projekteringsleder, og som derfor gerne vil være bedre rustet til at kunne klare planlægning af opgaver og udfordringer i forbindelse med projekteringsledelse.
Certificeringen er en overbygning på kurset Projekteringsledelse i praksis, som har eksisteret i nogle år.
Hvis du er interesseret i at høre med til certificeringen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.