Det kan både være indviklet, tidskrævende og måske også en anelse kedeligt at lære at lave offentlige udbud, men det vil Nohrcons nye, online læringsspil gøre op med – på en sjov og interaktiv måde. ’Udbudsspillet’ er en gave til de offentlige indkøbere – og skatteyderne, hvis penge de forvalter.
I kølvandet på coronakrisen er kritikken af flere offentlige indkøb taget til i styrke pga. manglende udbud. Men selv når den sædvanlige udbudsproces og de gængse udbudsregler følges, risikerer offentlige indkøbere at komme i klemme.
Det er derfor ikke altid lige sjovt at skulle være den, der sikrer borgerne den bedste investering – slet ikke når der er tale om ca. 380 mia. kr. årligt via offentlige udbud. Men behøver det være kedeligt at lære, hvordan man griber udbudsprocessen an, bare fordi det er serious business at forvalte investeringen af de mange, danske skattekroner?
Slet ikke. Det er Nohrcons nye, online læringsspil ’Udbudsspillet’ et rigtigt godt eksempel på – og der er allerede masser af forskning, der peger på den positive effekt, gamification kan have på folks indlæring.
I Udbudsspillet, som er gratis at spille, lærer man hele udbudsprocessen at kende på en lidt sjovere måde – både før, under og efter et udbud. I rollen som offentlig indkøber skal man bl.a. vælge de rette tildelingskriterier, udbudsform, evalueringsteam – prækvalificere tilbudsgivere – og vælge det bedste tilbud. Undervejs får man input fra den offentlige indkøbschef, juristen og it-specialisten m.fl. – og ikke mindst svar på, om de valg, der er truffet undervejs, har været hensigtsmæssige og i tråd med udbudsreglerne.
Udviklet af:
Nohrcon
og
Hazerim Interactive
Juridisk konsulent:
DLA Piper Advokatpartnerselskab
Web:
www.udbudsspillet.dk
Mikala Berg Dueholm, Partner DLA Piper
Nohrcon har fået eksperter fra et af landets førende advokatfirmaer, DLA Piper advokatpartnerselskab, til at spille og kvalitetssikre den juridiske del af ’Udbudsspillet’, som partner Mikala Berg Dueholm ser store perspektiver i:
”Udbudsspillet er en sjov og lærerig måde at blive introduceret til udbudsprocessen på og blive bevidst om, de mange beslutninger ordregiver skal træffe. Vi vil gerne være med til at understøtte innovative tiltag, som kan hjælpe offentlige indkøbere med at træffe de rigtige beslutninger. Udbudsspillet er en fremragende indføring til udbud forud for Nohrcons udbudskurser og certificering og en sjov reminder til rutinerede indkøbere.”
Jesper Nøhr Kjærsig, CEO Nohrcon
CEO i Nohrcon, Jesper Nøhr Kjærsig, håber at det gratis udbudsspil kan være med til at styrke kvaliteten af offentlige udbud ved at øge interessen for ’den gode udbudsproces’ til gavn for både dem, der skal lave de mange udbud, og de skatteborgere der i sidste ende betaler regningen:
”Udbudsspillet er, måske lidt stort slået op, vores lille gave til samfundet – i en tid hvor offentlige indkøbere er kommet mere og mere under pres. Det er vores erfaring, som mangeårig kursusudbyder, at offentlige indkøbere præsterer på et højere niveau og med en større glæde, når de får bedre styr på udbudsproces og -regler – og det gavner os allesammen.”
NB. Udbudsspillet kan ikke sidestilles med juridisk vejledning/rådgivning, og Nohrcon kan derfor ikke stilles til ansvar for eventuelle fejl begået af personer, der har spillet Udbudsspillet.
OBS: Du kan også blive klogere på udbudsprocessen og udbudsreglerne på Nohrcons:
Overblik over kurserne, der indgår i certificeringsforløbet:
– Udbudsloven for ikke-jurister / Udbud for forsyningsvirksomheder
– Sådan laver du udbudsmaterialet
– Udbud med forhandling – Sådan gør du
– Point- og evalueringsmodeller i praksis
– Contract Management for udbudssektoren
PS. Se også AB18-SPILLET – hvis du arbejder med kontrakter efter AB 18 inden for byggeri og anlæg.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.