Nohrcon har netop offentliggjort vinderen af Årets skolebyggeri 2021: Erlev skole i Haderslev. En fagjury og en offentlig afstemning slog fast, at Danmarks første træskole fortjente prisen i et år, hvor bæredygtighed for alvor er kommet på agendaen. Fagjuryen fandt vinderprojektet voldsomt overbevisende på trods af et højt dansk niveau – med en meget flot kobling mellem skolens pædagogiske værdier og de skabte fysiske rammer. Borgmester H. P. Geil (V) er på kommunens vegne stolt af prisen, og den store beslutning om at bygge det hele i træ.
(Billedet øverst: Årets skolebyggeri 2021 – Erlev skole i Haderslev. Fotograf: Niels Nygaard, kilde: Arkitema)
For 9. år i træk sætter Nohrcon fokus på de gode eksempler på byggeri af skoler med kåringen af Årets skolebyggeri, som optakt til Temaugen om grønt skolebyggeri d. 4.-7. oktober.
I år var bevægelse, byudvikling og bæredygtighed de bærende buzzwords for de 5 nominerede projekter, som dystede om prisen – og med det øgede fokus på bæredygtighed i byggeriet, er det ikke så overraskende, at årets vinder excellerer på den grønne front.
Det er 2. gang Haderslev løber med titlen Årets skolebyggeri. I 2017 vandt FlowFactory (VUC) for sin ekspressive og innovative identitet. Denne gang står Haderslev Kommune bag en ny folkeskole skabt til det 21. århundredes kompetencer; innovation, kommunikation og samarbejde. Skolen har fire værdier, som afspejles i arkitekturen: Årgangsundervisning, bevægelse/leg, sundhed og natur – og så er den Danmarks første ”træskole”. I kølvandet på FN’s dystre klimarapport, er der ekstra god grund til at hylde ”grønt” byggeri, som dette års vinder.
”Vi er utroligt stolte af og glade for prisen for årets skolebyggeri. Erlev Skole i Haderslev er resultatet af en lang men rigtig god, demokratisk proces, hvor vi har været i dialog med forældrebestyrelse, børn, ansatte og rådgivere hele vejen igennem. Det har været en stor beslutning at bygge det hele i træ, men jeg glæder mig over, at der har været politisk enighed hele vejen igennem. Nu har vi en ny, flot og bæredygtig skole, der er rustet til fremtidens undervisningsformer i rammer, der understøtter det pædagogiske arbejde. Den afløser en 100 år gammel skole, og vi tror, at også denne skole holder i 100 år.”
”At være totalrådgiver på Erlev Skole har været en rigtig drømmeopgave. Vi har fra opgavestart, i konkurrencefasen, skulle omsætte et yderst visionært udbudsmateriale til fysiske rammer for fremtidens læring. Haderslev Kommune har haft en klar ambition om at gøre noget andet end “det normale.” I kommunens vision så vi et læringsunivers, som ville fokusere på helhed og fællesskab – tryghed og nærvær. Det resulterede i en skole, der er baseret på årgangsundervisning, hvor den normale klassetænkning er ophævet og fællesskab og inklusion er sat øverst. Skolen er et læringsunivers med atypiske læringsrum og aktivitetszoner, der understøtter en aktivitetsbaseret læring. Kommunens visionære program inspirerede os i udviklingen af projektet til også at tænke både indhold, konstruktion og materialer anderledes end normalt. Det har resulteret i en skole opført i træ. Den stemning og identitet, det giver skolen, er helt unik. Og så er det bæredygtigt. Vi er taknemlige for at Haderslev Kommune og Erlev skole har været med os hele vejen – aldrig tøvet, men holdt fast i at det var dén skole, de ønskede sig.”
Erlev Skole, Haderslev – Årets skolebyggeri 2021. Fotograf: Niels Nygaard, Kilde: Arkitema
”At blive nomineret vakte glæde. Glæden kombineret med stolthed er om muligt endnu større, nu hvor Erlev Skole er kåret til årets skolebyggeri 2021. Sammen med en række gode og kompetente folk har vi holdt fast i vores mod og fået en skole, der er bygget indefra. En anderledes tænkning om, hvad en skole skal kunne, og som hele vejen har fået positiv opbakning fra det politiske niveau. Skolen står skarp – nærmest skulpturel i sit ydre – super æstetisk og bæredygtig i materialevalget. Inde har vi fået de mest indbydende faciliteter, man kan tænke sig. Med rækken af forskellige læringsmiljøer er rammen sat for en skoledag for børn, der åbner for arbejdet i at styrke fremtidens kompetencer. Stor tak til alle, som har medvirket i tilblivelsesprocessen – stor tak til alle, der har valgt Erlev Skole som årets bedste skolebyggeri.”
“Vi er meget glade og stolte af vores nye skole og vi er ikke overrasket over, at det er blevet kåret som årets skolebyggeri! Vores drenge er fulde af begejstring og ser med lige dele glæde og nysgerrighed, på de mange nye muligheder, som skolen tilbyder! Skolen repræsenterer en tidssvarende ramme for pædagogisk tænkning, som er i fin balance med vores samfund, og samfundets behov for konstant innovation og udvikling. Skolens rammer sikrer at nye og innovative pædagogiske måder at arbejde på kan tilgodeses, samtidig med at børnene naturligt vil få mange muligheder for at opsøge og indgå i nye og anderledes sociale konstellationer! Kort sagt, så vil skolens rammer styrke børnenes både faglige og sociale kompetencer!”
“Utstrakt bruk av tre og en gjennomtenkt fargebruk skaper lyse og vennlige arealer. Trinnarealene er spennende og varierte og kan inspirerer til bruk av innovative læringsmetoder, varierte gruppestørrelser og individualisert læring.”
“Erlev Skole står som et flot lysende eksempel på et æstetisk superflot bæredygtigt byggeri med sin udprægede og kompromisløse anvendelse og brug af træ inde som ude. At byggeriet samtidig har et layout, som både imødekommer traditionel skole som fremtidig skoleudfoldelse ift. den variation af rumlig anvendelse i en nordisk kontekst bringer bare projektet helt i mål.”
“Inspirerende projekt hvor arkitektur og funktioner går op i en højere enhed. Det viste materiale virker robust og samtidig legende let. Det er meget let at afkode de forskellige rum, og det virker meget overbevisende i den måde rummene, de små nicher og brugen af materialerne bliver brugt på. På trods af et højt dansk niveau virker dette projekt voldsomt overbevisende – og der er en meget flot kobling mellem skolens pædagogiske værdier og de skabte fysiske rammer.”
“På indstillingen lyder det til, at den pædagogiske udvikling er gået forud for skitserings- og byggeprocessen og det tegner lovende for skolens liv og brug af de mange rumtyper – og dermed både for tryghed, afkodelighed, udvikling, nysgerrighed, læring og dannelse for eleverne, og for en ’ikke-stressfuld’ ibrugtagning af skolehuset og dets mange funktioner for medarbejderne.”
Haderslev kommune ønskede fra begyndelsen, at den nye skole skulle bygges af bæredygtige og naturlige materialer – både for at skabe et behageligt miljø for både elever og lærere samt sikre miljømæssig bæredygtighed i byggeriet. Valget faldt på træ, da det både er smukt, skaber ro, samtidig med det også er et klimavenligt materiale.
Skolen er bygget op om tre hjerterum: Caféen, det pædagogiske læringscenter (PLC) og multiværkstedet. Caféen er et samlingsrum for hele skolen. Her ligger den store samlingstrappe, hvor der er plads til ophold, samling og læring. Det pædagogiske læringscenter er skolens inspirationsrum og bibliotek. Her kan elever og lærere lære nyt eller inspireres til at finde ny viden. Området smelter sammen med caféen og har bløde møbler og bøger. Multiværkstedet er opdelt i tre zoner. Her foregår de naturvidenskabelige fag: håndværk & design, billedkunst og natur/teknologi.
Eleverne har undervisning i børne- og junioruniverserne. De er delt ind i årgangsklynger i stedet for traditionelle klasser. Hver årgangsklynge består af 2-3 stamhold på samme alderstrin. Hver årgang deles om en klynge. Alle klynger har egne toiletter, et køkken, fælles læringstrappe, mindre grupperum, nicher og en projektzone til forskellige læringssituationer. Indskolingen har også en træhule til fordybelse og leg.
Det åbne landskab omkring skolen gør, at skolen bliver integreret i byen. Rundt om hele skolen løber Kredsløbsstien. Udearealerne varierer mellem overdækkede arealer, vindfang, store vidder og grønne arealer. Der er børne- og junioruniverser, som hver især har legeområder, der henvender sig til aldersgruppernes behov.
Erlev Skole, Haderslev – Årets skolebyggeri 2021. Fotograf: Niels Nygaard, Kilde: Arkitema
Erlev Skole, Haderslev – Årets skolebyggeri 2021. Fotograf: Niels Nygaard, Kilde: Arkitema
Erlev Skole, Haderslev – Årets skolebyggeri 2021. Fotograf: Niels Nygaard, Kilde: Arkitema
Erlev Skole, Haderslev – Årets skolebyggeri 2021. Fotograf: Niels Nygaard, Kilde: Arkitema
Erlev Skole, Haderslev – Årets skolebyggeri 2021. Fotograf: Niels Nygaard, Kilde: Arkitema
Erlev Skole, Haderslev – Årets skolebyggeri 2021. Fotograf: Niels Nygaard, Kilde: Arkitema
Erlev Skole // Projekthjemmeside // Arkitema // Sloth Møller // Ommen // Kuben Management // Pluskontoret Arkitekter // Autens
Peter Green Melgaard, kommunikationschef, tlf.: 60157115, e-mail: pm@nohrcon.com
Årets skolebyggeri 2020: Lindbjergskolen i Herning
Årets skolebyggeri 2019: Holbergskolen i København
Årets skolebyggeri 2018: Nyt læringsmiljø i Det Kgl. Bibliotek Aarhus
Årets skolebyggeri 2017: FlowFactory VUC og HF i Haderslev
Årets skolebyggeri 2016: Frederiksbjerg Skole i Aarhus
Årets skolebyggeri 2015: Skolen i Sydhavnen i København
Årets skolebyggeri 2014: Dyvekeskolen i København
Årets skolebyggeri 2013: Nordstjerneskolen i Frederikshavn
Se alle Nohrcons videoer af de skoler, vi har kåret til Årets skolebyggeri gennem årene, og se flere spændende videoer af skolebyggeri her
4. oktober: Konference om indeklima i skolen
5. oktober: Studietur til nye og ombyggede skoler
6. oktober: Konference om bæredygtigt skolebyggeri
7. oktober – vælg mellem to temadage:
PS: Vi kårer også årets skolebyggeri i Norge og Sverige:
Kåring av Årets skolebygg (Norge)
Utnämning av Årets skol- och förskolebyggnad (Sverige)
PS: Du kan også deltage i tilsvarende temauger i Oslo og Stockholm:
Modtager du Nohrcons nyhedsbrev om skolebyggeri? Tilmeld dig her.
Du kan også følge med på vores Facebook-side Fremtidens skole eller i vores LinkedIn-gruppe Fremtidens skolebyggeri.
Se alle kommende arrangementer inden for skolebyggeri her
Kig også forbi vores Center for skolebyggeri
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.