For 8. år i træk skal Årets skolebyggeri kåres, og i 2020 skal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forsøge at distancere hele fire, flotte folkeskoler – nye, såvel som renoverede. De nominerede er: Christianshavns Skole og Peder Lykke Skolen i København, Skolen i Bymidten i Helsingør, Lindbjergskolen i Herning, og altså Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Afstemningen er i gang – og der kan stemmes på finalisterne indtil d. 8/6!
Nohrcon har de seneste otte år sat fokus på nye, flotte og funktionelle skolebyggerier og læringsrum med kåringen af Årets skolebyggeri, og i endnu flere år med den årlige konference om fremtidens skole. Prisen skal være med til at fremhæve de gode eksempler for at inspirere andre skolebyggere, der dermed kan lære af andres erfaringer og bygge bedre og mere fremtidssikret – og det er tydeligt, at årets kandidater har hørt godt efter i timen.
De nominerede projekter vidner nemlig om den høje standard, dansk skolebyggeri efterhånden har opnået, og de tendenser der for alvor er trådt igennem med et øget samspil imellem funktionalitet og æstetik – f.eks. ved afskaffelsen af klasselokalet til fordel for flerfunktionelle og aktivitetsbaserede læringsmiljøer, mere bevægelse og synergi imellem indbydende inde- og udearealer, integration med lokalsamfundet, bedre lyd- og lysforhold, samt brugerinvolvering og bæredygtighed som bærende byggesten. Skolerne har simpelthen fået det bedste udgangspunkt for at gøre læringen legende let.
En jury med nøje udvalgte fageksperter har nomineret de fem flotte projekter for Nohrcon til finalen efter det første heat, hvor flere forslag blev indsendt. Finalisterne dyster i en offentlig afstemning. Vinderen afsløres d. 15/6:
5/10: KONFERENCE OM INDEKLIMA I SKOLEN – LØSNINGER FOR FREMTIDEN
6/10: STUDIETUR TIL NYE OG OMBYGGEDE SKOLER
7/10: KONFERENCE OM FREMTIDENS SKOLE OG LÆRINGSRUM
8/10: TEMADAG – VÆLG IMELLEM:
STUDIETUR TIL NYE BØRNEINSTITUTIONER
FREMTIDENS UNIVERSITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
Vi håber på at se dig – and may the best school project win!
NB: På billedet øverst ses vinderen af Årets skolebyggeri 2019: Holbergskolen, København NV. Foto: Jonathan Weimar.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.