Sidste gang gik Nohrcons pris ”Årets sundhedsbyggeri” til et imponerende akutsygehus, men i år har demensplejehjem stjålet fokus med 3 ud af 4 pladser i finalefeltet: Fællesskabets Hus i Ry, Skovvang DemensCentrum i Aarhus, Skovvang II Demensplejecenter i Allerød – og så ”outsideren”; Strandbakkehuset, Børne- og Ungehospice i Rønde. Afstemningen kører til d. 16/3!
Sundhedsvæsnet og samfundet som helhed har kæmpet en hård kamp imod en næsten usynlig fjende i over et år – og plejehjemmene har været ekstra hårdt ramt.
Derfor er der nu endnu større grund til at dele vigtig viden om de nyeste og bedste løsninger ift. indretning og byggeri af fremtidens plejeboliger, hospitaler og sundhedshuse, så rammerne støtter bedst muligt op om patienter, personale og pårørendes behov.
Dét har været Nohrcons udgangspunkt i mere end 10 år for de årlige konferencer og studieture om fremtidens sundhedsbyggeri – og dét er også formålet med kåringen af Årets sundhedsbyggeri, der uddeles for 4. gang.
Sidste gang gik prisen til den eksemplariske udvidelse/ombygning af Sønderjyllands nye Akutsygehus i Aabenraa. Denne gang har Nohrcons jury med uafhængige fageksperter nomineret følgende iblandt de modtagne forslag:
Prisen uddeles til dét nye byggeprojekt, der vinder både fagjuryens og folkets hjerter med fantastiske faciliteter, der fjerner fokus fra mørket i selv de sværeste stunder. På hver deres måde får de fire projekter lys, liv og lindring til at gå op i en højere enhed på fornem vis med sansestimuli og naturens livsforstærkende kraft i centrum.
Demens er desværre på fremmarch, og det er nødvendigt med flere og mere målrettede plejeboliger, der tager kærlig hånd om beboerne og de indretningsmæssige udfordringer – og det forsøger hele tre af de nominerede projekter at nå bedst i mål med. De får dog kamp til stregen af intet mindre end landets første nybyggede børne- og ungehospice, med naturen som afgørende element i det livsvigtige hjem med hjerterum, i bogstavelig forstand.
Uanset hvilket projekt, der løber med titlen, er det os alle der vinder, når bygherrer, arkitekter, og entreprenører m.fl. præsterer deres ypperste for nogle af de allermest trængende. Et stort tak og tillykke til alle de nominerede!
Peter Green Melgaard, kommunikations- & marketingchef, tlf.: +45 60 15 71 15, e-mail: pm@nohrcon.com
Temauge om byggeri og indretning af pleje- og seniorboliger 2021:
18/5: Temadag om fremtidens seniorbolig
19/5: Studietur til nye og ombyggede plejeboliger og seniorboliger
20/5: Konference om fremtidens plejebolig
Temauge om fremtidens sundhedsbyggeri 2021:
18/5: Temadag om fremtidens sundhedshus
19/5: Konference om fremtidens hospital
20/5: Studietur til hospitaler (halv dag)
(Billedet øverst: Sønderjyllands Akutsygehus – Årets sundhedsbyggeri 2020. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland)
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.