Nohrcon har i flere år kåret Årets skolebyggeri og Årets sundhedsbyggeri i Danmark og Norge for at sætte fokus på de projekter, der er ekstra vellykkede, så andre kan lade sig inspirere af dem - og i 2020 udvider vi prisuddelingen til også at omfatte Årets Idrætsbyggeri og Årets kontorbyggeri. Du kan være med til at indstille projekter allerede nu - og stemme på dit favoritprojekt, når afstemningerne skydes i gang!
Der bliver bygget og renoveret i stor stil rundt omkring i landet disse år, og Nohrcon vil gerne sætte fokus på dem, der gør det ekstra godt med vores kåringer. Derfor vil vi i 2020 også kåre Årets Idrætsbyggeri og Årets Kontorbyggeri.
Kåringerne finder sted på vores temadag om Fremtidens idrætshaller og sportsfaciliteter 2020 d. 26. februar og på vores Konference om indretning af fremtidens kontor 2020 d. 22. april – begge gange i København. Dagen før kontorkonferencen kan du også deltage på en Studietur til nye kontorbygninger i København og omegn.
Fælles for begge kåringer gælder, at alle forslag vil blive behandlet af en kompetent fagjury, nedsat af Nohrcon, bestående af både eksperter og brugere, der udvælger de bedste projekter. De nominerede forslag vil herefter sendes ud i offentlig afstemning, hvor du kan stemme på lige præcis det projekt, du mener fortjener æren og den ekstra opmærksomhed.
Kåring af Årets idrætsbyggeri 2020
Kåring af Årets kontorbyggeri 2020
Kåring af Årets sundhedsbyggeri 2020 – prisen uddeles på Nohrcons Konference om fremtidens plejebolig og seniorbolig og Konference om fremtidens hospital d. 13. maj 2020 i København.
Kåring af Årets skolebyggeri 2020 – prisen uddeles på Nohrcons Konference om fremtidens skole og læringsrum d. 7. oktober 2020 i København.
(Billedet øverst er fra kåringen af Årets skolebyggeri 2019: Holbergskolen i København NV)
Se alle vores kommende Arrangementer.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.