Nohrcon inviterede korruptionsforsker Morten Koch Andersen ind i Humbug-studiet til en snak om korruptionsniveauet i landet – dagen efter endnu et kæmpe data-læk implicerer magtens elite verden over med hvidvask mv. Vi har brug for mere forebyggelse, statistik og debat om korruption, hvis vi vil fastholde vores position som et af verdens mindst korrupte lande, mener forskeren, der advarer imod at sætte sig tilbage i stolen og bare lade stå til – set i lyset af de seneste par års alvorlige sager.
”Nej, Danmark er ikke gennemkorrupt, men vi skal passe på” lød overskriften på kronikken i Berlingske for nylig, skrevet af postdoc. og forsker i korruption ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, Morten Koch Andersen. I kronikken opfordrede korruptionsforskeren til, at korruption skal tages mere seriøst, og at forebyggelse er nødvendig som en tidlig stopklods for udviklingen af kriminelle handlinger.
Og noget kunne tyde på, at korruption er langt mere udbredt end hidtil antaget – ikke mindst i magtens elite. For nylig afslørede den internationale sammenslutning af undersøgende journalister, ICIJ, nogle af resultaterne af granskningen af de såkaldte Pandora Papers (11,9 millioner lækkede filer og dokumenter) bl.a. med bidrag fra DR, Berlingske og Politiken. Adskillige nuværende og tidligere politiske ledere rundt omkring i verden, inkl. konger og præsidenter, kan nu sættes i direkte forbindelse med hvidvask og korruption. Det er langt fra første data-læk, der afslører omfattende svindel og korruption, og det er kun toppen af isbjerget, der nu er blevet offentliggjort – flere selskaber og privatpersoner kan forvente at blive hevet igennem mediemøllen i den kommende tid, heriblandt flere danske, skønnes det.
Eksemplerne på skattesvindel, er blot de seneste i rækken af sager om embedsmisbrug de seneste par år – også herhjemme – som risikerer at skabe mistillid til det offentlige, udtaler korruptionsforsker Morten Koch Andersen i et interview (podcast/video) til Nohrcons nye temaserie ”Humbug”: ”Når det begynder at komme ind i institutioner, hvor vi forventer, at der skal det i hvert fald ikke være – Politiet, Forsvaret, kommunerne, Socialstyrelsen – så begynder vi at tænke; hvor er det så ellers også?”.
For at kunne diskutere korruption mere konkret, ville det være hensigtsmæssigt med mere statistik på området, men det er faktisk lidt en mangelvare. Danmarks Statistik beregner f.eks. ikke dokumenteret korruption, som FN’s Verdensmål 16.5 har til formål at nedbringe, men henviser blot til Transparency International’s årlige indeks over formodet/opfattet korruption. Ifølge Morten Koch Andersen kan det dog også være svært at måle korruption – men ikke umuligt: ”Man kunne f.eks. godt gå ind og kigge på alle de sager, hvor der er rejst tiltale, sammenlignet med alle dem, hvor der har været domfældelse. Så ville du få en idé om, hvor omfangsrigt det kan være, men det kan jo så være, at det ikke er ulovligt, det de har gjort – men at det er moralsk forkasteligt.”
I analysen Moralkompas – Måling af danskernes moral – af analysebureauet Inzights og Shitstormdoktor.dk, placerer et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning Korruption næst øverst på listen over uacceptabel adfærd (kun overgået af Promillekørsel). Det overrasker ikke Morten Koch Andersen, at korruption rangerer så højt på listen, men det skyldes til dels, at vi sammenlignet med andre dele af verden ikke har haft tilnærmelsesvist lige så meget korruption – modsat har vi f.eks. ikke en lige så negativ opfattelse af sort arbejde, selvom det også bevæger sig på den forkerte side af loven, fordi det er mere udbredt herhjemme: ”Det har noget med vores selvforståelse som nation at gøre – vi er jo ikke korrupte, så hvis der er nogen der overtræder den der grænse, så overtræder man jo hele vores selvforståelse.”
Morten Koch Andersen har flere gode bud på tiltag, der kan sikre, at vi ikke sakker bagud ift. andre lande, så vi ikke blot ser passivt til, imens korruptionen får fodfæste. For det første skal vi til at italesætte de mange enkeltstående sager under et samlet hele, hvis vi skal forstå korruptionens omfang, så vi dermed bruger betegnelsen korruption mere og bredere herhjemme, end vi gør i dag: ”Det kan måske hjælpe os på vej til at tænke, at det her ikke er en så anormal, anekdotisk praksis i vores samfund.”
Og det kan der være god grund til. Transparency International har netop offentliggjort et nyt Global Corruption Barometer for EU, som bl.a. viser, at 26 % af den danske befolkning mener, at korruptionen er steget det seneste år. Ordet ”korruption” er dog nærmest lidt forbudt i det danske sprog, men ved at tale mere om korrupt praksis, kan vi, ifølge Morten Koch Andersen, få mere fokus på forebyggelse frem for udelukkende det lovmæssige: ”Så kan vi begynde at diskutere; hvad er det egentlig der foregår moralsk og etisk omkring den handling – hvordan kan det være, at det pludselig endte sådan, hvad er det for en adfærd der gør, at de her mennesker begynder på det og føler sig berettiget til at gøre det ovenikøbet?”.
Som Humbug tidligere har kigget nærmere på, så blev gennemsigtighed skubbet til side ifm. offentlige indkøb under COVID19-pandemien, men de lovgivningsmæssige rammer trænger ifølge Morten Koch Andersen også til en overhaling på andre områder – i særdeleshed offentlighedsloven, da den ifølge forskeren mørklægger indsigt i statens beslutninger og forhindrer informeret debat: ”Det mest grelle eksempel var, da en journalist spurgte, om de måtte se økonomien bag Lynetteholmen og fik at vide, at det var en sikkerhedspolitisk dagsorden, så derfor kunne de ikke få det. Og så er det man tænker; det er det jo ikke, det har jo intet med det at gøre – men det var en måde hvorpå, de kunne putte et stempel på, så journalisten ikke kunne få indsigt – og det er jo ikke sådan, det skal være.”
Og det er langt fra den eneste kritik, som anlæggelsen af Lynetteholmen har mødt. Transportministeriet vil nemlig afskære klageadgangen til otte forskellige love i anlægsperioden for Lynetteholmen med en ny bekendtgørelse med hjemmel i anlægsloven, skriver Klimamonitor bl.a. Det vil i praksis sige, at anlægsprojektet vil stå færdigt, før det bliver muligt at klage – medmindre man går til domstolene, hvor sagsbehandlingstiden også kan tage adskillige år, og det har både resulteret i kritik fra en juraprofessor og Danmarks Naturfredning, og næsten 200 høringssvar.
Korruptionsforskeren anbefaler, at vi skeler til Sverige, hvor en uafhængig antikorruptionsinstitution er blevet oprettet – noget som vi ikke har i Danmark pt. – men som i virkeligheden burde have været tænkt med i udarbejdelsen af den nye whistleblowerlov, der træder i kraft senere på året: ”Den (svenske antikorruptionsinstitution) laver uddannelse og forebyggelse – de tager ud og underviser i, hvad korruption er, hvilken betydning den har, hvordan man kan genkende den, og reagere på den. Whistleblowerordningerne er til for, at folk skal bruge dem, men for at man kan bruge dem korrekt og tidligt nok, før den kriminelle handling, kunne man jo godt have nogle whistleblowerordninger, der (…) kan hjælpe med til at identificere begyndende korrupte handlinger”.
En anden måde at intensivere korruptionsforebyggelse på, er indførslen af en antikorruptionsstrategi, som Transparency International Danmark tidligere har efterlyst fra politisk side af. Morten Koch Andersen tror dog de seneste års bankskandaler bliver første prioritet, når ny lovgivning kommer på banen: ”Hvis det ender med, at det kommer til at handle meget om hvidvask, tax havens og al den slags – det finansielle system – så er det måske et meget fint sted at starte, og så kan vi over tid påvirke det, så det også handler mere om forebyggelse. Det kommer an på, hvad der kan skabes politisk flertal for – det har jo altid handlet om danske virksomheder og institutioners virke ude i verden – derude hvor de er korrupte, og ikke herhjemme hvor vi er ikke-korrupte. Den dominerer jo stadig, den tænkning”.
Det er altså ikke nødvendigvis alle, der deler korruptionsforskerens ønske om at sætte ind med mere forebyggelse på korruptionsområdet, og Morten Koch Andersen håber da også, at skeptikerne får ret, hvis de påstår, at korruption ikke er et stort problem i det danske samfund: ”Hvis vi sammenligner os selv med et land præget af systematisk korruption, så ligger vi jo et helt andet sted henne, men det skal vi da også bare arbejde for, at det bliver vi ved med at gøre. Vi skal da helst ikke have sådan et år igen, som vi har haft i år, som virkelig har været betegnet af korrupte praksisser på forskellige niveauer – det skal vi da for alt i verden undgå.”
Hør hele interviewet med Morten Koch Andersen som podcast her (37 min.):
Se interviewet i videoen her:
Denne artikel er en del af Nohrcons temaserie “Humbug“. Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil læse flere artikler om emnet.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.