Billedkunstneren Jens Haaning stjal opmærksomheden verden over – og måske også en halv mio. kr., da han overraskede alle med sit seneste værk ”Take the Money and Run” på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. Tiden vil vise, om kunstneren leverer de lånte penge tilbage, når kunstudstillingen slutter, eller om han bliver meldt til politiet for tyveri. Selv mener Jens Haaning blot, at der er tale om (bevidst) kontraktbrud. Uanset hvad, har kunst endnu engang sat gang i en debat om etik og kriminalitet, hvor medierne beskyldes for at fokusere mere på manden end på bolden.
(Foto øverst: Take the Money and Run – af Jens Haaning, 2021. Fotograf: Niels Fabæk, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg)
Det omdiskuterede værk ”Take the Money and Run” af billedkunstneren Jens Haaning blev ikke lige det værk, som kunstmuseet Kunsten i Aalborg havde forestillet sig og i øvrigt også aftalt med den danske kunstner. Oprindeligt gik bestillingen ifølge museet nemlig på, at kunstneren skulle genetablere to af sine tidligere værker, der viser hhv. en dansk og en østrigsk årsindkomst i kroner og euro – som udgangspunkt bestående af to glasrammer med masser af pengesedler.
Jens Haaning fik tildelt lidt over 500.000 kr. til at udføre værket til udstillingen “Work It Out“, der netop handler om vores forhold til arbejde og penge, men efterlod museet med en tom billedramme og en lang næse få dage før udstillingen åbnede. Kunstneren havde nemlig valgt at skabe et nyt værk med titlen: “Take the Money And Run”. Og det var lige netop, hvad han havde gjort; taget pengene og løbet sin vej.
Værket er, ifølge kunstneren selv, ment som en protest imod de aflønningsforhold, som museet tilbød, fortalte han i radioprogrammet P1 Morgen. Det ville nemlig koste Jens Haaning 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere de to tidligere værker – og de resterende penge, der skulle indgå i værket, skulle leveres tilbage til museet, når udstillingen lukker igen d. 14. januar 2022 – men det har kunstneren tilsyneladende ikke planer om, da det aftalte honorar kun udgør 10.000 kr. + efterbetaling af udgifter op til 6.000 euro.
Lasse Andersson, direktør for Kunsten i Aalborg, mener, at Jens Haaning har skabt et interessant kunstværk, men at de lånte penge skal leveres tilbage til museet som aftalt. Om det ender med en politianmeldelse, hvis det ikke sker, vil direktøren endnu ikke tage stilling til, men kunstneren selv, mener, at der er tale om (bevidst) kontraktbrud og ikke tyveri, som flere medier har haft som hovedvinkel.
Andre mener, at det er meget vigtigere at se på ”Take the Money and Run” som en kunstnerisk kommentar til tidens aktuelle, overordnede samfundsdebat om, hvorfor vi overhovedet går på arbejde – fremfor den ensidige mediedækning med fokus på værket som et stort svindelnummer. Og det er da også værd at bemærke, at museumsdirektøren er enig i, at værket kommenterer fint på udstillingens tema.
Der er altså dels tvivl og uenighed om, hvorvidt kunstnerens handling kan defineres som tyveri eller ”blot” kontraktbrud, eller som en kvalitet for samfundet, i form af et pragteksemplar på kunstens evne til at få os til at se ting i et helt andet lys – i det her tilfælde opmærksomhed om de mekanismer bag værdifastsættelse af kunst, og kunstnerens beskedne andel af kagen. Men det ene behøver ikke udelukke det andet.
Jens Haaning framer sit kunstværk som et bidrag til den overordnede debat om kummerlige arbejdsforhold i samfundet og anbefaler endda andre at følge hans eksempel: ”Og jeg opfordrer andre mennesker, som har lige så kummerlige arbejdsforhold som mig, til at gøre det samme. Hvis de sidder på et eller andet lortejob og ikke får penge og faktisk bliver bedt om at give penge for at gå på arbejde, så tag af kassen og stik af. Det er en generel opfordring,” siger han til P1.
Hvor mange, der sidder i samme situation, vides ikke, men selvom de vil være berettiget til betaling for deres indsats, er der af gode grunde fastsat nogle regler, der gør, at man ikke bare kan tage fra kassen ustraffet, har jurist Niels Gangsted Rasmussen bl.a. slået fast overfor Berlingske. Den direkte opfordring til tyveri kaster derfor en skygge over det ellers velmenende opråb om forandring i den dystre del af arbejdsmarkedet, hvor arbejdskraft nogle steder udnyttes på det groveste og kunstnere har svære arbejdsvilkår – så derfor er det ikke irrelevant at diskutere, hvorvidt der er tale om tyveri.
Nogle gange er den bedste måde at blive hørt på ikke at råbe højt, men kunsten kan ligesom ord både forføre, men også overbevise rent retorisk og føre an i kampen imod uretfærdighed – og hvis Jens Haaning lykkes med intentionen bag værket og skaber opmærksomhed nok, så er det ikke utænkeligt, at kunstverdenen, og de ansvarlige politikere på området, bliver nødt til at kigge nærmere på at reformere hele aflønningssystemet. Kunstneren gør dog nok klogt i at levere pengene tilbage for at undgå, at tyverivinklen stjæler endnu mere fokus fra de rammer, der indrammer hans fortælling – og risikerer at sende ham bag tremmer.
Men hvorfor fik kunstværket egentlig så stor opmærksomhed verden over? Var det den aktivistiske kunsthistorie, som kunstværket, ifølge museet selv, indgår i – med Bjørn Nørgaard- og Banksy-værker som forgængere – eller var det den evigt gode krimihistorie fra kunstens verden, som nogle gange er så utrolige, at de bliver filmatiseret? Begge dele er nok tilfældet – og derfor giver det heller ikke mening at fokusere udelukkende på det ene frem for det andet i denne sag.
Det vigtigste er, at vi som samfund får skærpet opmærksomhed om både de urimelige aflønningsvilkår, der eksisterer i kunstverdenen og andre steder, men også de konsekvenser det kan have at bryde en kontrakt eller begå tyveri – alt efter øjnene der ser. Set i det lys har Jens Haanings kunstværk som retorisk virkemiddel stadig potentiale, men det er endnu for tidligt at sige, om den provokerende form får skabt reel forandring.
Denne artikel er en del af Nohrcons temaserie “Humbug“. Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil læse flere artikler om emnet.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.