Vælgerne skal i dag endnu engang en tur til stemmeboksen for at sætte det berømte blyantskryds. Valgtemaerne har som sædvanligt spændt bredt med kernevelfærden i fokus, men emnet valgsvindel har ikke været en synlig del af den danske debat op til kommunalvalget, selvom det har fløjet med mere eller mindre dokumenterede beskyldninger om valgfusk ved de seneste russiske og amerikanske parlamentsvalg. Danmark er nemlig uofficiel verdensmester i valg – men vi skal ikke tage for let på teknologiens indtog og befolkningens tillid, mener en af landets førende forskere i valgsikkerhed.
Valgflæsk, valgplakater og valgdebatter har fyldt meget i det offentlige rum frem mod kommunal- og regionalvalget (KV21) i dag. Men valgsvindel ser ikke ud til at have været et tema, der bekymrer hverken almindelige borgere, politikere eller valgeksperter synderligt. Ifølge Kommunefokus.dk er det ikke så overraskende de tre velkendte valgtemaer ”Ældre”, ”Børn” og ”Skoler”, der har optaget vælgerne, med ”Klima” som årets dark horse.
Med ekspræsident Trump og hans støtters påstande om valgfusk ved det amerikanske præsidentvalg sidste år, som i store træk viste sig at være endnu en omgang fake news – hvis man ser bort fra lidt russisk hacking. Og ikke mindst efter årets russiske parlamentsvalg præget af omfattende valgsvindel, ifølge flere internationale medier og organisationer, skulle man ellers tro, at valgfusk godt var noget, der kunne få den gennemsnitlige vælger herhjemme til at vakle lidt i troen til rammerne for demokratiets festdag.
Historisk set er det dog så som så med eksempler på dokumenteret svindel ved danske valg i nyere tid. Det er derfor heller ikke muligt at finde konkret statistik på området. Men enkelte eksempler findes dog. I 2005 blev to DR-journalister f.eks. dømt for valgfusk i forbindelse med EU-valget året før – men til deres forsvar skal det nævnes, at det var for at undersøge, hvorvidt det var muligt at snyde, hvis man vel at mærke ville. Det blev da også vurderet som formildende omstændighed ved domsafsigelsen, skriver MediaWatch. I 2007 anmeldte Aarhus Kommune en norsk studerende for at gøre brug af det valgkort, hun havde fået tilsendt, til trods for hendes manglende statsborgerskab, oplyser VG.
Begge tilfælde er nok i den mere uskyldige ende af svindelskalaen, men i 2015 cirkulerede der, ifølge politiet og Holbæk Kommune, falske sms’er, der skulle få modstandernes sandsynlige vælgere til at tro, at det var muligt at stemme via sms og dermed droppe turen til valgstedet, fremgår det på Ing.dk. Enkelte anmeldelser og sigtelser ifm. valgsvindel har også set dagens lys gennem årene, dog uden domfældelse – hvor sagen fra kommunalvalget i 2001 i Ramsø Kommune, som DR har dækket, nok bedst illustrerer, at valgsvindel sagtens kan forekomme, men at det kan være vanskeligt at stille gerningsmændene, eller -kvinderne, til ansvar. Valgsvindel kan ellers ifølge straffelovens § 116 give helt op til seks års fængsel, så det er ikke noget, der tages let på i retssystemet.
Ifølge det internationale projekt ‘Perceptions of Electoral Integrity‘ (PEI), som opgjorde næsten alle nationale valg fra midten af 2012 til udgangen af 2016, og hvor godt de lever op til traditionelle krav til gode valg, så scorede Danmark allerhøjest. Vi kan derfor bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Og ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Elklit, er det faktisk vores halvkedelige, men pålidelige valgproces, der sikrer os sejren, og demokrati frem for diktatur, skriver han på Videnskab.dk.
Topplaceringen er ikke så overraskende, når man tænker på, at Danmark også indtager førstepladsen på Transparency International’s Corruption Perceptions Index. Men som korruptionsforsker Morten Koch Andersen fra Københavns Universitet tidligere har pointeret i Humbug, så er der god grund til ikke at hvile på laurbærrene – og måske gælder det også i forbindelse med vores valgproces og forebyggelse af valgsvindel? Forsker i valgsikkerhed på IT-Universitetet i København, Carsten Schürmann, afviser dog faren for digital valgsvindel ved de danske valg lige pt. overfor Humbug-redaktionen: ”Alle teknologiunderstøttede processor har også altid et papirspor. Indberetning af resultater foregår f.eks. elektronisk, men vil blive tjekket og sammenlignet med oplysninger i valgbøger.”
På trods af den uofficielle titel som verdensmester i valg, har flere sager om valgfusk de seneste par år dog sat spørgsmålstegn ved, om vi forebygger valgsvindel godt nok – uanset type. I 2019 var det nemlig en anden type valgsnyd, som dominerede. Det højreekstremistiske parti Stram Kurs fik hele tre påtaler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for at indsamle vælgererklæringer uden at indlægge de syv dages betænkningstid, som Folketingsvalgloven ellers kræver, skriver Altinget. Og Klaus Riskær Pedersens parti gik med på samme galej og omgik også den såkaldte “eftertænksomhedsperiode”, hvilket, ifølge TV2Lorry, fik Folketingets partier til at sætte en prop i hullet med en ny lovgivende procedure for indsamling af vælgererklæringer.
En anden ny tendens, som også kan kompromittere de danske valg, er de sociale mediers udfordring med internet trolls og fake news, som spredes på deres platforme. Fænomenet kendes især fra det amerikanske præsidentvalg i 2016, og relaterer sig, ifølge Berlingske, ikke kun til spredning af misinformation frem mod valget – men også i tiden efter, hvor målet, for f.eks. russiske, iranske og kinesiske hackere, kunne være at skabe mistillid til valgresultatet iblandt den i forvejen splittede befolkning for at destabilisere landet. Techgiganterne har iværksat forskellige tiltag for at mindske misinformation – men er også blevet mødt af kritik for den magtudøvelse, nogle mener er uberettiget.
Der er dog ingen tvivl om, at teknologiens indtog har større og større betydning for valg i hele verden – men faktisk også herhjemme i lille Danmark. I 2018 var det således teknologiens og udbudsreglernes globale tilsnit, der fik flere af landets politikere til at råbe vagt i gevær. De kunne ikke lade stå til, da der blev sået tvivl om tilliden til de ellers så velrenommerede danske valg. I Danmark stemmer vi, på trods af nogles ønske om det, ikke elektronisk, men valgene bliver understøttet af et stort it-system, der holder styr på alt fra cpr-numre, registrering af kandidater og udskrivning af valgkort.
Kommunalejede KMD havde i 30 år leveret dette it-system, men efter et offentligt udbud, gik kontrakten om udvikling og drift af det danske valgsystem til tilbudsgiveren med det økonomisk mest fordelagtige tilbud; DXC Technology med Smartmatic International Holding som underleverandør, skriver Computerworld. En kompleks ejerkonstruktion fik dog flere til at mistænke underleverandøren for skattefusk, da jagten på de reelle ejere, ifølge Berlingske, førte til skattelyet Curaçao (de Nederlandske Antiller). Underleverandørens it-system var desuden blevet udsat for anklager om korruption og fifleri i forbindelse med det filippinske præsidentvalg i 2016.
Forsker i valgsikkerhed, Carsten Schürmann, mener heller ikke, at de tekniske løsninger på nuværende tidspunkt er sikre nok til decideret stemmeafgivning. Risikoen for at hackere tiltvinger sig adgang til valgsystemet er nemlig stadig for stor til, at vi kan tillade os at sætte den danske valgintegritet over styr. Men den største risiko er nok, at der kan spredes misinformation om hacking, og at det kan være svært at overbevise vælgerne om, om det har været tilfældet eller ej. Papir og blyant er derfor – indtil videre – stadig valghandlingens fremmeste våben i kampen for vælgernes tillid.
Kigger man til Rusland, er der da også flere tegn på, at elektroniske valg langt fra er garant for større sikkerhed, selv hvis blockchain-teknologi benyttes, hvis dataene efterfølgende manipuleres. I Moskva lå flere oppositionskandidater ifølge Berlingske til at vinde adskillige distrikter baseret på den fysiske stemmeafgivning – lige indtil de elektroniske stemmer, efter lang tids forsinkelse, tippede valgresultatet over til Putins mænd i Forenet Rusland.
Men Carsten Schürmann påpeger overfor Humbug-redaktionen, at teknologien godt kan få en mere fremtrædende rolle ud i fremtiden ifm. valg – men at der er andre faktorer, man også skal tage med i overvejelserne: ”Vi bliver bedre og bedre til at forstå og bygge kryptografiske protokoller, som er endnu mere sikre end den forrige generation. Men de tekniske udfordringer er kun en del af problemet. Den anden del er vælgernes tillid. Jo mere kompliceret en teknologi er, jo sværere er det at forklare, hvordan den virker og at skabe tillid til valgresultatet.”
Ifølge den fremtrædende amerikanske forfatter og journalist, Anne Applebaum, så ender de fleste demokratier ikke med et statskup, kampvogne i gaderne og en oberst i præsidentpaladset, forklarer hun i Politiken, med Ungarns Viktor Orbán som skrækeksempel: ”Nu til dags slutter demokratier langsomt, og de slutter, fordi et autoritært parti, der hævder at tale unikt i nationens navn, hvilket mange mennesker kan lide, vinder et valg og begynder at afvikle systemet.”
Valgsvindel er altså ikke det eneste, der risikerer at underminere demokratiet, hvis Anne Applebaums analyse står til troende. Men autoritære statsledere har tilsyneladende en tendens til at forsøge at fastholde magten med alle midler. I Ungarn ejer eller kontrollerer Orbáns parti, ifølge Applebaum, 95 % af medierne, og skulle valgresultatet ikke gå hans vej i 2023, ville det ikke overraske den amerikanske ekspert, hvis tallene bare bliver lavet om – som det var tilfældet i Rusland.
Der er selvfølgelig stor forskel på Rusland og Danmark, men herhjemme bliver valget som så mange andre steder faktisk godkendt formelt af de folkevalgte – og det mener Menneskerettighedsdomstolen, ifølge Institut for Menneskerettigheder, er et problem. I en dom i juli sidste år mod Belgien fik en belgisk parlamentskandidat medhold i, at det ikke er en tilstrækkelig garanti for en klager, at godkendelse af et valg sker ved en afstemning i parlamentet. Danmark mangler altså et upartisk organ, hvor danskerne kan klage over valg, men det vil kræve en ændring af grundlovens § 33, og vi risikerer derfor en lignende dom, som den der ramte Belgien.
Det er derfor ikke kun valgsvindel, der risikerer at underminere vælgernes tillid til den demokratiske proces, som valget i sig selv repræsenterer. Senest er der herhjemme f.eks. også blevet sat fokus på fordelingen af de såkaldte ”kommunale ben” (lønnede bestyrelsesposter). Ifølge TV2 forhandles der allerede inden valget om lønninger på knap 48 mio. kr., fra hverv i alt fra boligselskaber og energiselskaber.
Ofte giver det god mening, at kommunalpolitikere indtager bestyrelsesposterne, men Robert Klemmensen, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, mener ifølge TV2, at fordelingen kan være problematisk: ”Handlen kan være “du får en post til et par hundredetusinde kroner, men så bliver du ikke formand”, eller “så skal du støtte den her cykelsti”. Og det er usundt, fordi det er totalt uigennemsigtigt.”
Som den aktuelle sms-sag, ifm. statsministerens håndtering af minksituationen under COVID19-krisen, så tydeligt har vist, så kan politikerne ikke regne med vælgernes fortsatte støtte, hvis der bliver sået tvivl om deres troværdighed, viser en ny Megafon-måling lavet for TV2. Og det bør kommunal- og regionalpolitikerne også have for øje både før og efter d. 16. november, når de fordeler bestyrelsesposter m.m. imellem sig. Politikerleden har været på fremtog de seneste par år, bl.a. på grund af flere sager om misbrug af kommunale kreditkort, bl.a. i Struer Kommune, og ”blame-game”-retorik – så det er vigtigt, at kommunal- og regionalpolitikerne ikke bærer mere brænde til troværdighedsbålet med tvivlsomme studehandler.
Ligesom tillid og troværdighed er alfa og omega for individuel politisk overlevelse, er tilliden til de danske valg mindst lige så vigtig for demokratiets beståen. Derfor er det også nødvendigt at sætte forebyggelse af valgsvindel på agendaen ifm. kommunalvalget – også selvom det ikke har været et udbredt problem hidtil – og selvom flere valgforskere anser de danske valg som sikre.
Forhåbentlig lever dansk valgsvindel da også kun et liv i fiktionens verden – som i den tidligere spindoktor Niels Krause-Kjærs roman Mørkeland (2019), hvor en ung fuldmægtig i indenrigsministeriet bliver myrdet, dagen før der udskrives folketingsvalg, efter han har fået færden af et omfattende bedrag.
I et interview med Bogmagasinet afslører forfatteren, at han, efter sin grundige research til bogen, har fundet måden, hvormed man kan svindle med et folketingsvalg. Indtil videre har det heldigvis ikke resulteret i en ”Election fraud for dummies”-guide – og forhåbentlig er der ikke nogen iblandt de 4.675.225 personer, der ifølge Indenrigs- og Boligministeriet kan stemme til valget, som er dumme nok til at prøve at svindle ved det kommende kommunalvalg.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.