Fire arkitektoniske perler er nomineret til Årets sundhedsbyggeri – og som lysende ledestjerner kan de vise vejen frem for sundhedsvæsenet post-corona. Sidste gang gik Nohrcons pris til et moderne sundhedscenter, men i 2020 stråler fire andre typer sundhedsbyggeri om kap: Aabenraa Akutsygehus, Hospice Vangen i Aalborg, Kræftrådgivningscenteret Livsrum Herlev, og Attendo Lærkevej Friplejehjem i Frederikssund. Afstemningen er åben til d. 11. maj!
Coronakrisen har mindet os alle om, hvor vigtigt det er med et veludrustet, men også velindrettet sundhedsvæsen. Og vi skylder alle dem, der har deres daglige gang på landets hospitaler, sygehuse og plejehjem m.m., at faciliteterne er endnu bedre gearet til lignende situationer fremadrettet – og at patienter, personale og pårørende får de bedst mulige rammer, uanset om der er tale om akutte, lindrende, rådgivende, eller plejekrævende behov.
Derfor er det vigtigere end nogensinde før at sætte ekstra fokus på de nye, funklende og velfungerende sundhedsbyggerier rundt omkring i landet, så de kan tjene som eksempel for andre. Det er essensen af prisen for Årets sundhedsbyggeri, som uddeles for 3. gang d. 18. maj til et stjernegodt byggeri, som optakt til temaugerne, der sætter yderligere fokus på fremtidens hospitaler, sygehuse, sundhedscentre, samt pleje- og seniorboliger.
Nohrcon har i over 10 år faciliteret en konstruktiv debat på inspirerende konferencer og studieture om fremtidens hospitaler og plejeboliger, som har været med til at forme landets sundhedsbyggeri. I år er ingen undtagelse – selvom krisen har kastet bygge- og sundhedssektoren ud i et galaktisk stormvejr – for videndeling viser vejen frem og ud af krisens kolde skygge. Frem til den 11. maj kan du stemme på dit bud på en ny, arkitektonisk ledestjerne.
Nohrcons jury med nøje udvalgte fageksperter har udvalgt de nominerede iblandt en række indsendte forslag:
Peter Green Melgaard, kommunikations- & marketingchef, tlf.: +45 60 15 71 15, e-mail: pm@nohrcon.com
Så gå ikke glip af Nohrcons:
Temauge om byggeri og indretning af pleje- og seniorboliger 2020:
8/9: Temadag om fremtidens seniorbolig
9/9: Studietur til nye og ombyggede plejeboliger og seniorboliger
10/9: Konference om fremtidens plejebolig
Temauge om fremtidens sundhedsbyggeri 2020:
20/10: Temadag om fremtidens sundhedshus
21/10: Konference om fremtidens hospital
(Billedet øverst: Center for Sundhed Holstebro – Årets sundhedsbyggeri 2018. Kilde: Jonas Søgaard Film)
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.