Er råddenskaben, som Marcellus omtaler i Shakespeares berømte Hamlet-stykke – og som siden har været synonym med korruption – begyndt at sprede sin harske dunst i det danske samfund? Eller er et moralsk skred med stigende svindel og korruption allerede en realitet? Det vil Nohrcons nye, dedikerede temaserie ”Humbug” kigge nærmere på.
I årevis har Danmark indtaget toppen af listen over lande med mindst opfattet korruption i den offentlige sektor sammen med New Zealand, når Transparency International har lavet sin årlige undersøgelse. Det rosenrøde billede står i skarp kontrast til råddenskaben i Shakespeares ”oneliner”, men er billedet ved at krakelere – bare en lille smule?
Nohrcon har fulgt udviklingen i samfundet tæt de senere år med ekstra opmærksomhed på sager om svindel, snyd, bedrageri, bestikkelse, korruption, nepotisme, lovbrud, fake news osv. – kært barn har mange navne og afskygninger.
Vi følger især byggebranchen og offentlige indkøb tæt, og heller ikke dér, har det skortet på svindel og humbug; med returkommission og materialefusk i byggebranchen, og ikke mindst bestikkelse af offentlige indkøbere, som nogle af de mere kedelige overskrifter i landets nyhedsmedier. Det er derfor også dér, Nohrcons nye temaserie “Humbug” vil tage afsæt – men andre sager og brancher vil også blive udsat for kærlig behandling.
26% af danskerne oplever ifølge førnævnte undersøgelse, at korruptionen i Danmark har været stigende inden for de seneste 12 måneder – og selvom niveauet af bestikkelse i landet tilsyneladende er lavt, er Danmark dog på niveau med andre europæiske lande, som i langt højere grad er plaget af korruption, når det kommer til spørgsmålet om anvendelse af personlige forbindelser til at få offentlige ydelser, pointerede den danske afdeling af organisationen, da rapporten blev offentliggjort. Transparency International Danmark har helt konkret opfordret Folketinget til at udarbejde en dansk anti-korruptionsstrategi, i modsætning til ”flere regler og øget kontrol, som underminerer tillidskulturen”.
Britta-sagen er nok en af nyere tids mest eklatante eksempler på en ”går den, så går den”-mentalitet, som i sidste ende dog ikke gik alligevel for hovedpersonen og hendes nærmeste. Men samfundet måtte også betale prisen – såvel økonomisk, som i form af flere sprækker i glansbilledet af et, i store træk, svindelfrit samfund. Langt størstedelen af den danske befolkning har formentlig sit på det rene, men det er de få brodne kar, der kan få råddenskaben til at sprede sig hurtigere, end Stein Bagger kan få millioner til at forsvinde, som DR bl.a. har beskrevet.
Det moralske skred er, i Nohrcons optik, sket på flere fronter, og går nu også ud over befolkningens tillid til medier og politikere, efterhånden som fake news spreder sig mere og mere på digitale platforme. I Kulturministeriets seneste rapport om medietillid, fake news og faktatjek (06/2021), fremgår det bl.a., at “Mere end halvdelen af befolkningen tror, der er danske nyhedsmedier, der bevidst går efter at levere fake news.”
Bekymrende – også selvom vi nok ikke er i nærheden af hverken russiske eller amerikanske tilstande, hvor ekspræsident Trump i særlig grad gjorde udtrykket til sit eget, når han kritiserede den kritiske presse. Ifølge et videnskabeligt studie, omtalt på Videnskab.dk, var han dog garant for flest falske nyheder selv under COVID19. Derfor har den kyndige kulturjournalist Niels Frid-Nielsen for nylig også, i en kommentar på Altinget.dk, opfordret de danske politikere til at fokusere på misinformation på internettet, i et kommende nyt medieforlig.
Ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse ”It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news” (09/2021), så tjekker hver fjerde troværdigheden af online indhold, men det falder støt med alderen – enten fordi de ældre bedre kan gennemskue, hvad der er fake news, eller fordi de ikke er lige så gode til at tjekke med andre kilder online, som de yngre mellem 16-34 år.
Et af de nyeste politiske tiltag, der skal forsøge at dæmme op for svindel og bedrageri i samfundet er indførslen af en Whistleblowerordning. I juni blev lovforslaget, som implementerer det såkaldte whistleblowerdirektiv fra EU, vedtaget af Folketinget. Den nye lov pålægger virksomheder at beskytte personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og ordningen betyder helt konkret, at en række offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere snart forpligtes til at etablere en intern whistleblowerordning. En ordning som Transparency International Danmark også har været fortaler for.
En anden lov, der kunne trænge til en reform for at dæmme op for korruption, er offentlighedsloven (2013). I hvert fald ifølge Morten Koch Andersen, ph.d. og korruptionsforsker på Københavns Universitet, der i en klumme i Berlingske bl.a. peger på, at loven mørklægger indsigt i statens beslutninger og forhindrer informeret debat. Koch Andersen erkender, at problemet med korruption er langt større i andre dele af verden, og at korruption (endnu) ikke er et systematisk problem i Danmark. Forskeren opfordrer dog til, at vi fokuserer mere på forebyggelse – f.eks. ved oprettelsen af en uafhængig anti-korruptionsinstitution, som man bl.a. kender det fra Sverige af.
Nohrcons nye temaserie om aktuelle sager om svindel, korruption, nepotisme o.l. i erhvervs- og kulturlivet, og det politiske landskab – skal skabe mere oplysning og fælles forståelse, så vi sammen kan styre samfundet i den rigtige retning.
Vi kalder temaserien for ”Humbug” – og udover seneste nyt på området, vil du bl.a. kunne læse mere dybdegående artikler, der også analyserer argumentationen og fremstillingen, som de involverede parter og medier m.fl. benytter sig af.
Tillid og troværdighed er kernen i et velfungerende demokrati, og derfor er der behov for at øge fokus på etik og ansvar i et konkurrencepræget samfund, hvor det kan være fristende at springe over, hvor gærdet er lavest.
Råddenskaben skal frem i lyset, ikke bare for afsløringens skyld, men for at undgå at det sker igen – og vi kigger derfor bl.a. nærmere på de tiltag, der kan være med til at forebygge svindel og humbug.
Det er også dig, det går ud over, når skattekroner havner i de forkerte lommer, og vi håber derfor, du vil følge med – vi har både næseklemme og solbriller klar! Du kan allerede nu kaste dig over vores første artikler om offentlige indkøb under COVID19-pandemien, og whistleblowerlovens betydning for byggebranchen.
Læs mere om temaserien her, og tilmeld dig nyhedsbrevet, vil du vil læse flere artikler om emnet.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.