Har du en skarp pen og et godt overblik? Så er du måske vores nye kommunikationspraktikant!
I dit nye praktikforløb bliver du primært ansvarlig for vores prisuddelinger – lige fra at stable dem på benene og administrere dem til at udsende markedsføring og pressemeddelelser om dem.
Om prisuddelingerne
Nohrcon uddeler hvert år en række forskellige arkitekturpriser. Vi kårer projekter inden for skolebyggeri, sundhedsbyggeri, kontorbyggeri og idrætsbyggeri. Et eksternt dommerpanel nominerer udvalgte projekter inden for hver kategori, og de nominerede projekter sættes så til offentlig afstemning. Formålet med kåringerne er at sætte fokus på det gode byggeri og den gode indretning.
Her kan du se et udpluk at opgaverne, du får ansvar for:
Digitale nyhedsbreve og læringsspil
Vi udsender en række informative, digitale nyhedsbreve om de emner, vi afholder arrangementer om, som du også vil komme til at udarbejde og udsende. Derudover skal du også skabe større opmærksomhed om vores digitale læringsspil – bl.a. på vores sociale medier m.m.
Hvem er du?
Du er ved at uddanne dig inden for kommunikation/markedsføring på en videregående uddannelse. Du har flair for skriftlig kommunikation. Du har et godt overblik, og korte deadlines skræmmer dig ikke. Du får hurtigt meget ansvar, og derfor er det vigtigt, at du er rimelig selvkørende – selvfølgelig under vejledning i starten. Du vil løbende komme til at sparre med vores kommunikations- og marketingchef, samt vores nordiske driftschef. Vi ser frem til, at du bringer din viden og værktøjer fra dit studie i spil.
Hvem er vi?
I Nohrcon arrangerer vi kurser, konferencer og faglige studieture for folk i bygge- og udbudsbranchen. Vi er et mindre firma med en afdeling i Danmark og Litauen – og afholder arrangementer i DK, NO, SE, DE, og FR. Vi er 3 fuldtidsansatte og 1 studentermedhjælper på vores hyggelige kontor i København med tilknyttet restaurant og mødefaciliteter. Du kan læse mere om Nohrcon her.
Rent praktisk
Perioden løber fra. 1. februar – 15. juni. Vi er fleksible med timeantallet. Det kan være mellem 20 – 37 timer om ugen. Vi tager selvfølgelig hensyn til eventuelle dage med undervisning / opgaveskrivning.
Ansøgning
Deadline for ansøgninger er d. 11. januar. Send din ansøgning og CV til direktør Jesper Kjærsig på jnk@nohrcon.com. Du er velkommen til at kontakte Jesper på +45 28 49 06 66.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.