Udbudsretten er en central del af det offentlige indkøbsarbejde, men lovgivningen kan være udfordrende at navigere i. På Nohrcons målrettede kursusforløb får du et solidt fundament, der klæder dig på til at håndtere alle faser af udbudsprocessen – fra behovsafdækning og udarbejdelse af udbudsmateriale til evaluering og kontraktindgåelse – alt sammen med øje for udbudsloven. Tag styringen i dine udbud – tilmeld dig Nohrcons Certificering i udbudsret og bliv en uundværlig spiller i den offentlige indkøbssektor!

Kursusforløbet er opbygget af tre moduler bestående af seks intensive kurser om udbud, som kombinerer teori og praksis, så du opnår en dyb forståelse af udbudsreglerne og deres anvendelse i virkeligheden.
Uanset om du er ny i udbudsverdenen eller har flere års erfaring, vil kursusforløbet hjælpe dig med at styrke dine kompetencer og sikre bedre resultater i dine offentlige udbud.
Forløbet afsluttes med en online eksamen, som dokumenterer dine kompetencer – og certificeringen er dit bevis på, at du kan håndtere selv de mest komplekse udbudsopgaver.
Flere hundreder har allerede taget Nohrcons Certificering i udbudsret – er du den næste?
”Bedste mulighed for uddannelse på markedet. Superrelevant, fagligt stærkt, og supergodt formidlet. Begejstret kursist her.” Elisabeth Jessen, Tårnby Kommune

Modul I: Det udbudsretlige fundament og Udbudsmaterialet
Her får du et rigtig godt overblik over processen i en udbudsforretning. Du bliver ført igennem de opgaver, der ligger i hver fase, får koblet juraen til praksis og bliver klædt på ift. de juridiske spilleregler.
Undervisningens struktur følger flowet i en udbudsforretning, og det er derfor logisk og let for dig at følge. Du får indblik i, hvordan du opbygger og formulerer dit udbudsmateriale – dvs. udbudsbekendtgørelse, udbudsbetingelser, kravspecifikation og kontrakt.
Modul II: Bæredygtighed, forhandling og evaluering
På modul II får du bl.a. indblik i, hvordan du kan bidrage til den grønne omstilling ved at arbejde mere bæredygtigt med dine indkøb, som bliver prioriteret mere og mere fra politisk side.
Du bliver også klogere på dine forhandlingsmuligheder jf. udbudsreglerne, herunder udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog.
Du får samtidig overblik over; hvilke pointmodeller for pris kan bruges? Hvilke overvejelser er vigtige at gøre sig forud for valg af model? Og hvordan arbejder du bedst i praksis med evalueringsmodeller?
Modul III: Kontraktstyring med Contract Management
På modul III bliver du helt skarp på, hvordan du følger op på kontrakternes resultatkrav, så I får det maksimale udbytte af jeres indkøbskontrakter. Du får indsigt i, hvordan du kan skabe overblik over kontraktforholdet, og hvordan du bedre kan identificere, analysere og håndtere juridiske, finansielle og operationelle risici undervejs.
På de to første moduler får du glæde af landets førende undervisere i udbudsret fra DLA Piper Advokatpartnerselskab med partner Mikala Berg Dueholm i front, mens professor René Franz Henschel fra Aarhus Universitet guider dig igennem Contract Management på udbudsområdet på det sidste kursus. På kurset om Grønne offentlige indkøb har vi desuden indkaldt Mette Stisen fra Miljømærkning Danmark som gæsteunderviser.
Ordregivere
Kursusforløbet er målrettet offentlige indkøbere og ordregivere i Danmark, Færøerne og Grønland, der arbejder med offentlige udbud. Uanset om du arbejder i en kommune, region, statslig myndighed eller en offentlig virksomhed, vil du få udbytte af dette kursus. Med en Certificering i udbudsret sikrer du, at dine udbud lever op til lovgivningens krav, samtidig med at du optimerer dine processer.
Leverandører og rådgivere
Som ansat i en leverandør- eller rådgivervirksomhed har du ofte brug for den viden, der ligger i hele eller dele af certificeringsforløbet om udbudsret. Du kan derfor tilmelde dig hele programmet eller de enkelte udbudskurser.
Forsyning
Kommer du fra en forsyningsvirksomhed, og udbyder du også efter forsyningsvirksomhedsdirektivet? Så er vores Certificering i udbudsret for forsyningssektoren lige noget for dig.
Certificeringen i udbudsret består af 6 kurser om udbud fordelt på 7 kursusdage, som du gennemfører over ca. 3 måneder og afsluttes med en certificeringstest. Certificeringsbeviset udløber 3 år efter udstedelse, men kan forlænges ved ny test eller opdateringskursus. Uddannelsen svarer til 5 ECTS-point.
"Fantastisk sammensætning af forskellige kurser, meget relevant."
Farnaz Asadzadeh, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse"Jeg roser mails med link og relevant info forud for hvert modul, herunder den generelle praktiske og administrative håndtering og afvikling."
Benny Rix, Roskilde Kommune”Certificeringsforløbet er proppet med relevant information, og er struktureret rigtigt godt. Det meste af indholdet kunne jeg nikke genkendende til, men nu blev det hele samlet og der kom struktur på min viden.”
Henrik Haupt, Indkøbssektionen, Københavns Universitet"Oplægsholderne var rigtig gode og engagerede."
Lotte Faurbæk, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen”Bedste mulighed for uddannelse på markedet. Super relevant, fagligt stærkt, og super godt formidlet. Begejstret kursist her.”
Elisabeth Jessen, Tårnby Kommune”Jeg havde brug for grundlæggende intro til udbud, og havde hørt godt om certificeringen. Det har været godt og relevant.”
Jacob Bohsen, Region Midtjylland”Udbud er en del af min dagligdag, og certificering giver den samlede indgang.”
Bent von Müllen, Hillerød Kommune"Jeg roser undervisernes engagement, relevant indhold, god formidling."
Evelyn Holoch, Atelier 2000 Uniforms-skrædderi A/S"Jeg roser særligt underviserne for at gøre det særligt relevant og praksisnært."
Martin Stærmose, Region Syddanmark"Virkelig godt."
Omar Ali, Region Hovedstaden"Gode undervisere, materiale og forplejning. Godt med pauser."
Mette Willumsen, Rigspolitiet"Jeg roser underviserne og forplejningen."
Sara Langtved, Copenhagen Business SchoolPrisen er for hele uddannelsen inkl. digitalt kursusmateriale og deltagerbevis, samt frokost, kaffe/te og frugt i løbet af kursusdagene.
Rabatmuligheder (*rabatterne kan ikke kombineres):
Tilmeld 3 personer, betal for 2*
Gælder indtil 6 uger før. Deltagerne skal tilmeldes samlet.
Klippekort*
Få langt mere efteruddannelse for pengene sammenlignet med et ”almindeligt” køb af vores arrangementer. Læs mere her.