Morgenmad og registrering

Velkomst ved Nohrcon

Plejehjems læring fra corona

Hvad har corona lært os om bygningers arkitektur og indretning? Hvilke ønsker til en anderledes indretning og bygningsstruktur ønsker plejehjemmene sig i fremtiden set i lyset af epidemien? Et nyt pilotstudie har undersøgt, hvordan corona påvirkede hverdagens praksis og brugen af de fysiske rammer på daginstitutioner, skoler og plejehjem. Oplægget præsenterer de vigtigste pointer om plejehjems indretning og praksis og videregiver erfaringer, der kan bringes med videre. Du hører, hvilken rolle de fysiske karakteristika spillede, og hvordan plejehjemmene organiserede sig under nedlukningen.

Sidse Grangaard, seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø og leder af forskningsgruppen Universelt Design, Aalborg Universitet

Bæredygtige boligområder for alle og nærmiljøets betydning

Hvordan kan man skabe bæredygtige boligområder for alle slags borgere? Både de ældre, de unge og børnefamilierne og dem med både høj og lav indkomst? Nærmiljøets betydning har stor betydning for ældres livskvalitet. Et positivt og støttende nærmiljø kan skabe muligheder for socialt samvær og fællesskab. Det er vigtigt, at nærmiljøet er trygt, så de ældre kan bevæge sig uden frygt for at falde. Der skal også være adgang til de nødvendige tjenester som sundhedscentre og transportmuligheder. Hvordan kan det private og offentlige i samarbejde sikre udviklingen og driften af bæredygtige boligområder? Hvordan kan boligernes sammensætning og indretning understøtte forskellige brugeres behov, så flest muligt kan blive i eget hjem eller inden for samme nærmiljø? Og hvordan kan regionale og kommunale sundhedstilbud kobles til nærmiljøerne i samarbejde med de lokale ressourcer?

Lotte Haag Borg, arkitekt og specialkonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation

Kaffepause

Farver og atmosfære i plejeboliger og seniorhjem

Vi skal ikke undervurdere, hvor meget farver betyder, når det handler om at skabe den rigtige atmosfære. De kan forbedre livskvaliteten for beboere på plejehjem, især dem med synsnedsættelse eller demens. Før i tiden var farverne i byggeriet ofte bestemt af de materialer, man brugte. Men i dag er der flere materialer til rådighed, og de kan ofte fås i mange forskellige farver. Derfor bør farvevalg være en nøglekomponent i design og planlægning af plejehjemmet. Men man skal bruge farver forsigtigt, fordi for stærke eller intense farver kan virke overvældende og dominere stemningen. Det er især vigtigt at vælge farver, der bidrager positivt til miljøet i plejehjemmet. Her er beboerne i en fase af livet, hvor boligen kan blive ens sidste hjem. Mange mennesker går meget op i farver og indretning. Dermed kan de farver, som allerede findes i og omkring en plejebolig, når man flytter ind, få stor betydning for beboeren. Dette oplæg vil guide dig gennem, hvordan du kan bruge farver effektivt i arkitekturen, støttet af både forskning og praktiske eksempler.

Anne Kappel, arkitekt, ph.d. og forfatter til bl.a. Farvens Format – en vejledning i farvevalg

Frokost

Forebyg smitte og øg beboertrivsel gennem bedre indretning af plejehjem

Rambøll Management Consulting har for Social- og Boligstyrelsen lavet en undersøgelse af plejecentrenes fysiske rammer. Her har de dykket ned i, hvordan vi kan skabe bedre plejecentre, der ikke kun beskytter mod smitte under fremtidige pandemier, men også skaber bedre livskvalitet for beboerne og mindsker ensomhed. Undersøgelsen havde baggrund i den politiske aftale Det Gode Ældreliv. Rapporten er mundet ud i 9 principper for byggeri og indretning af plejeboliger. I oplægget bliver du præsenteret for de vigtigste resultater fra undersøgelsen. Rambøll vil dele deres anbefalinger om indretning og design, som omfatter alt fra planlægning og valg af materialer til indretning og tekniske løsninger. Du hører også om konkrete eksempler på løsninger, der allerede er implementeret og understøtter anbefalingerne. Rapportens principper og løsningsforslag kan bruges i både renovering, ombygning eller nybyggeri.

Bo Rytkjær Callesen, chefkonsulent og projektleder på ”Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel”, Rambøll

Kontakt til naturen og dagslys skaber trivsel

Dagslys, frisk luft og kontakt til naturen skaber trivsel for mennesker. Det gælder for mennesker generelt og især for sårbare mennesker med demens. Derfor er det vigtigt at der er let adgang til disse forhold. For mennesker med demens i et sent stadie kan det yderligere være svært at overkomme at komme uden for og blive belyst med det velgørende dagslys og komme tæt på den stimuli naturen giver. Derfor beskriver og definere dette projekt et særligt indendørs rum: Det Lysfyldte Grønne Rum, hvor der både er et højt dagslysniveau og grønne planter. Når den ældre med demens ikke længer kan gå udenfor, kan de som et alternativ opholde sig i dette rum og derved nyde godt af den positive stimuli fra både lys og natur.
Projektet er blevet til som et samarbejde imellem AAU/Build og Greve kommune støtte af Villum Fonden. Det Lysfyldte Grønne Rum vil blive integreret i et kommende plejecenter for Greve kommune tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og realiseres af Boligselskabet Sjælland som bygherre.

Nanet Mathiasen, arkitekt og forsker i forskningsgruppen Universelt Design, BUILD AAU

Kaffepause

Brugerinddragelse og boligstøtteloven – kom i mål med de gode ambitioner

For at skabe det bedste plejehjem, der understøtter beboernes, personalets og pårørendes behov, er det afgørende med en god brugerinddragelse. Der er mange aspekter at overveje – alt fra organisering af rummene, logistik og de daglige rutiner, særlige behov som demensvenlige løsninger med mere. Nogle af de vigtige spørgsmål at overveje i denne proces kan være:

1) Hvordan inddrager vi beboerne i designprocessen, så vi kan tage højde for deres ønsker og behov?

2) Hvordan får vi feedback fra pårørende, så vi også inkluderer deres perspektiver og bekymringer?

3) Hvordan kan personalet bidrage med deres erfaring, så vi sikrer, at arbejdsforholdene bliver gode?

4) Hvordan kan vi skabe et inkluderende miljø, som også tager hensyn til beboere med særlige behov som f.eks. demens?

5) Hvordan sikrer vi, at den ældre generation er repræsenteret gennem f.eks. workshops eller fokusgrupper?

Ved at stille disse spørgsmål kan du bedre sikre, at alle brugere bliver hørt. Det resulterer i sidste ende et plejehjem, der imødekommer alles behov og ønsker so godt som muligt.

Charlotte Rahr Mortensen, arkitekt, sygeplejerske og selvstændig rådgiver, RAHR arkitekter