Morgenmad og registrering

Velkomst og dagens program

Ved Nohrcon

Erfaringer fra corona-tiden sætter skub i fremtidens skolen

Under coronaepidemien måtte skoler organisere sig markant anderledes, sådan så eleverne var adskilt så vidt som muligt fra hinanden. På to skoler i Gladsaxe betød det, at eleverne skulle ind på skolen direkte via det enkelte klasseværelse og ikke den traditionelle hoveddør. Skolerne blev tvunget til at udnytte kvadratmeterne bedre, og læringen blev fordelt ud på hele skolens areal – også udearealerne, som kom til at danne ramme for en del af undervisningen. Sideløbende påvirkede Corona en igangværende proces i Gladsaxe Kommune omkring fremtidens læringsmiljøer. På en af Gladsaxe kommunes skoler har dette medført en ombygget indskoling som fysisk understøtter en ny tolkning af fremtidens læringsmiljøer. Hvordan kan erfaringerne fra coronatiden skabe endnu bedre skoler, der er designet, indrettet og bruges anderledes, end vi har været vant til? Hvilke tiltag har skolerne beholdt i dag?

Rikke Skovgaard Nielsen, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø og Claus Møller, skoleleder, Stengård skole

Snak ved bordene og spørgsmål til oplægget

Hvordan inddrager man eleverne i designprocessen?

At inddrage børn i designprocessen af en ny skole kan være en meget givende oplevelse både for børnene og for bygge- og designteamet. Ved at inddrage børnene får de voksne en bedre forståelse af, hvad der er vigtigt for børnene i deres skolemiljø, og samtidig føler eleverne sig mere involverede i processen, og at deres mening er vigtig og respekteret. På Skolen på Hannemans Allé på Amager, som er ved at blive bygget nu, har man netop inddraget eleverne i inventarprocessen. Hvad lærte arkitekterne af eleverne? Hvordan faciliteter man den gode elevinddragelse? Var der noget, der overraskede designteamet? Hvilke tilbagemeldinger har skolen fået fra eleverne?

Ditte Rode, arkitekt, Christensen & Co og Thomas Ammentorp Schmidt, skoleleder, Skolen på Hannemans Allé

Snak ved bordene og spørgsmål til oplægget

Kaffepausen

Hold byggeprojektet på sporet!
– Kan vi undgå budgetoverskridelser og forsinkelser?

Byggeprojekter er afgørende for omstillingen af vores samfund, men vores evner til succesfuldt at regulere, formulere og eksekvere projekter er utilstrækkelige. Større offentlige projekter bliver i dag ofte forsinket, fordyret og forringet i forhold til de oprindelige planer. Paradokset er, at den
professionelle aktører, som vi i dag har betroet gennemførelsen af projekterne, faktisk gør sig umage. Hvad skyldes det, og hvad kan vi gøre ved det? Det vil vi udforske med udgangspunkt i de udfordrede supersygehusprojekter, (succesfulde) skolebyggerier i Københavns Kommune og internationale læringsprogrammer for megaprojekter i Norge og England.

Christian Thuesen, lektor i byggeledelse, DTU

Snak ved bordene og spørgsmål til oplægget

Frokost

Nytænkning af læringsmiljøet på specialskoler og ibrugtagning af de nye rammer

Stensagerskolen i Aarhus – en skole for elever med store specialpædagogiske behov – er flyttet til en om- og tilbygget tidligere folkeskole i Gellerup. Specialskoler er ofte indrettet som en uoverskuelig labyrint af mange små rum, som giver eleverne plads til at trække sig fra fællesskabet. På baggrund af en omfattende inddragelses- og kvalificeringsproces er udviklet et design, som både optimerer og samtidig understøtter målgruppernes særlige behov. Ud-af-boksen er grundlaget for et læringsmiljø med færre små lukkede rum til fordel for et rum-i-rum-miljø, hvor man ved brug af fleksible elementer kan skærme uden af ekskludere barnet fra fællesskabet. Hvordan gik brugerinvolvering hånd-i-hånd med design? Hvordan ser skolen ud efter renoveringen? Hvordan har man inddraget lærerne i, hvordan de nye rammer skal bruges i praksis? Hvilke erfaringer kan videregives i dag?

Karin Elbek, adm. direktør, partner og arkitekt, RUM Arkitekter og Susanne Hjermitslev, skoleleder, Stensagerskolen

Snak ved bordene og spørgsmål til oplægget

Fremtidens Skole ligger i Høje Taastrup
– Erfaringer og gode råd fra Læringshuset Nærheden

I 2021 åbnede en af landets førende skoler inden for projektbaseret læring og det 21. århundredes kompetencer. Arkitekturen spiller en vigtig rolle, og bygningen i sig selv er et læringsværktøj. De traditionelle klasseværelser på mellemtrin og udskoling er droppet til fordel for faglige laboratorier, værksteder og fremvisnings- og samarbejdsrum. Byggeriet er fleksibelt, sådan så rummet kan tilpasses de enkelte projekter og læringsforløb. F.eks. ved at flytte møbler, skillevægge og andet inventar. Hvordan er det gået med at tage de nye rammer i brug? Hvilke reaktioner har der været fra elever og lærere, og hvordan er de blevet forberedt på de nye rammer og den nye måde at arbejde og gå i skole på? Hvilke ting skulle der justeres på efterfølgende? Erfaringer og gode råd videregives, og fordele og ulemper ved det åbne læringsmiljø præsenteres.

Casper Madsen, skoleleder, Læringshuset Nærheden

Snak ved bordene og spørgsmål til oplægget

Kaffepause

Læringstrappen i praksis – fordele og ulemper

Læringstrappen er blevet symbolet på en fremtidsrettet skolearkitektur som er åben, elevcentreret og inkluderende. I forestillingernes verden er der altid plads til en til på trappen, og der kan foregå alverdens læring i diverse læringsstile i bevægelse og løb, individuel fordybelse eller fællesskab op og ned ad lærings-stigens trappetrin. Med baggrund i sin forskning og feltarbejde ude på skolerne giver Eva Gjessing indblik i, hvad der har medvirket til læringstrappens fremkomst i dansk skolearkitektur, – hvilke problemer læringstrappen løser, men også hvilke problemer den skaber.

Eva Gjessing, arkitekt og cand.pæd./ph.d.-studerende på DPU på Aarhus Universitet

Snak ved bordene og spørgsmål til oplægget

Præsentation af årets skolebyggeri 2023

Høje-Taastrup Kommune har fået et nyt, kulturelt hjerte; det nye Børne- og Kulturhus. Her finder man både en tosporet skole fra 0. – 6. klasse, fritidsordning, dagtilbud, musikskole, billedskole, dramaskole og forskellige idrætsklubber. Man kan som barn fra første færd udforske kunst, musik og teater. Bygningen er placeret centralt på det nye kulturstrøg i byen. Kulturstrøget fortsætter ind gennem huset, og på den måde bliver bygningen en del af kvarterets daglige liv. Det skaber et fælles ejerskab, hvor alle byens borgere føler sig velkomne. Læringen er baseret på det 21. århundredes kompetencer, som ruster børn og unge til aktiv deltagelse i samfundet. Huset er designet til at understøtte dette. Børne- og Kulturhuset kombinerer en moderne skole med kulturtilbud og skaber et berigende miljø for hele kvarteret. Huset vandt Nohrcons pris for årets skolebyggeri i år, og du kan se frem til at høre om projektet på konferencen. Du bliver klogere på tankerne bag designet, og du hører fra brugerne, hvordan huset fungerer i hverdagen.

Pernille Folting, konsitueret skoleleder, Børne- og Kulturhuset
Liv Bach Henriksen, arkitekt, Kjaer & Richter
Mikkel Hermann Sørensen, arkitekt og partner, Christensen & Co

Snak ved bordene og spørgsmål til oplægget

Tak for i dag

Ret til ændringer forbeholdes.