(Foto øverst: Sønderjyllands Akutsygehus – Årets sundhedsbyggeri 2020. Kreditering: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland)
Det forgangne år skal ikke kun huskes for pandemien, men også for prisværdige byggeprojekter, der lader de ramte borgere leve i nuet med naturen som nærliggende frirum. Sidste gang gik Nohrcons pris ”Årets sundhedsbyggeri” til et imponerende akutsygehus, men i år har demensplejehjem stjålet fokus med 3 ud af 4 pladser i finalefeltet: Fællesskabets Hus i Ry, Skovvang DemensCentrum i Aarhus, Skovvang II Demensplejecenter i Allerød – og så ”outsideren”; Strandbakkehuset, Børne- og Ungehospice i Rønde. Afstemningen kører til d. 16/3!
Velkommen til kåringen af årets sundhedsbyggeri. Der bliver bygget og renoveret i stor stil rundt omkring i landet disse år, og Nohrcon vil gerne sætte fokus på dem, der gør det ekstra godt. Derfor kårer vi årets bedste sundhedsbyggeri.
Projektet kan være alle former for sundhedsbyggeri som for eksempel plejebolig, hospital, psykiatrisk hospital eller sundhedscenter, og det kan både være nybyggeri eller et renoveringsprojekt. Det vigtigste er, at byggeriet gør en forskel for de borgere og brugere, der opholder sig i det.
Det er nemt at indstille et projekt til prisen. Bare send en mail til Ida Holmstrøm på ih@nohrcon.com med en kort beskrivelse på maks. 5 sider af projektet. Her kan du læse mere om, hvad vi anbefaler, at du inkluderer i beskrivelsen:
Vejledning til at indstille projekter til Årets Sundhedsbyggeri
Vi skal have dit forslag senest den 9. februar 2021 kl. 12:00.
Alle forslag vil blive behandlet af en jury, nedsat af Nohrcon, bestående af både eksperter og brugere, der udvælger de bedste projekter. De nominerede forslag vil herefter sendes ud i offentlig afstemning i midten af april.
Vinderen afsløres d. 19. marts her på hjemmesiden, i vores nyhedsbrev om sundhedsbyggeri, i vores LinkedIn-gruppe og på vores Facebook-side.
Vi glæder os til at modtage din indstilling!
Psst! Har du set vores spændende temauger i 2021?:
Sidste gang prisen blev uddelt, gik den til:
Sønderjyllands nye Akutsygehus i Aabenraa
Nohrcon overrakte prisen til projektteamet bag Sønderjyllands nye akutsygehus i Aabenraa, der har været igennem en omfattende og eksemplarisk udvidelse og ombygning. En offentlig afstemning og en fagjury afgjorde, at det var Aabenraas nye pragtprojekt, der fortjente den prestigefulde pris. Juryen fremhævede, hvordan sygehuset nu udnytter den flotte udsigt og lyset, som er så vigtigt for vores velbefindende. Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er glad for de nye, moderne faciliteter, der understøtter gode og sikre forløb for patienterne, og som samtidig letter hverdagen for medarbejderne.
Her kan du se film om tidligere års vindere af Årets Sundhedsbyggeri:
Årets Sundhedsbyggeri 2018 – Center For Sundhed, Holstebro
Årets Sundhedsbyggeri 2017 – Huset Nyvang i Randers
Film om andre spændende projekter inden for sundhedsbyggeri:
Se flere Nohrcon-videoer om sundhedsbyggeri her
Og se alle vores kommende arrangementer om sundhedsbyggeri her
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.