Projektet er byggeri af en ny 4-sporet overbygningsskole i Høng. Opgaven var at udarbejde program, dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt samt byggeledelse, projektopfølgning og fagtilsyn.
Skolen indeholder, udover basislokaler, faglokaler til science fagene og design/håndværksfagene, et åbent caféområde med tilhørende faciliteter til hjemkundskabsundervisning, pædagogisk udviklingscenter og center til specialundervisning, skolens administration, samt opholds- og arbejdsrum til personalet.
Udearealerne, indeholder legearealer, cykelparkering, skolegård og udeundervisningsrum. Desuden boldbane, opholdsarealer og amfiområde. Der er arbejdet med uderum af meget forskellig karakter, samt med at uderummene skal forholde sig til den aktivitet der er inde i bygningen. Der er således en “stående invitation” til at bevæge sig ud i området.
Skolebygningen lægges på en vandret flade der med en organisk form og præcis kant markerer overgangen til omgivelserne. Skolegården ligger så at sige ‘uden på’ skolen og fungerer både som lege-, undervisnings- og opholdsområde. Formsproget er legende og flydende i kontrast til de øvrige bygningers stramme geometri. Skolens øvrige udearealer udformes enkelt og med et ‘naturligt’ og vildt præg. Skolen er opført som lavenergibygning.
Fakta:
Arkitekt: Hou + Partnere Arkitekter A/S, http://www.hplus.dk
Bygherre: Kalundborg Kommune
Type: Børn & Uddannelse
År: 2012
Areal: 5.800 m2
Projektsum: ca. 80 mio.
Ydelse: Totalrådgivning/LandskabIndretning
Form: Nybygning
Samarbejdspartnere: Hamiconsult A/S, Henrik Larsen A/S
Entreprenør: Dansk Boligbyg as
Entrepriseform: Hovedentreprise
Det er Arkitekt Ann-Helene Kappel Nilsson fra Hou + Partnere Arkitekter, der fortæller om byggeriet i videoen.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.