Plejecenteret på bakketoppen er omgivet af det smukke overdrevslandskab — dette motiv har på flere måder inspireret til bygningens H-form. H’ets ben — bygningens to langstrakte fløje — bugter sig med landskabet og fremhæver det kuperede terræn. Samtidig dannes en slugt mellem fløjene, som lader landskabet passere gennem bygningen. De to bygningsfløje bindes sammen af et torv med fællesfunktioner og en et-etages bygning, der skaber forbindelse til landskabet på tværs af fløjene.

Plejecenteret er disponeret med dagcenter, produktionskøkken og administration i fløjenes sydlige ende, mens den nordlige ende rummer to boenheder. På 1. sal er de fire bogrupper disponeret i et let knækket gangforløb. Hver bogruppe samles omkring et stort gennemlyst fællesområde, som indeholder afskærmet køkken, stor beskyttet terrasse/altan samt spise- og opholdsstue.
Landskabet har fået en helt særlig betydning på Falkenberg. En sansehave er udviklet sammen med brugere og eksperter. Her er der arbejdet med havens helende elementer og deres positive indvirkning på ældre og demente.
Bygherre: Helsingør Boligselskab, Helsingør Kommune
Arkitekt: Arkitema K/S
Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen ApS
Ingeniør: Rambøll Danmark A/S
Antal boliger: 74
Areal: 7.150 kvm
Byggesum: 83 mio. kr.
Byggeperiode: juni 2008 – oktober 2010
Det er Arkitekt Dorthe Keis fra Arkitema Architects, som fortæller om projektet i videoen.
Falkenbergvej 30 A
3140 Ålsgårde
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.