H har som advokat for D A/S (herefter D) anmodet om genoptagelse af klagesag om vejbidrag til anlæg af H-vej og N-vej og fremsendt udkast til stævning af Vejdirektoratet. Stævningsudkastet er en følge af Vejdirektoratets afslag af 21/3 2018 på genoptagelse af klagesag om vejbidrag vedrørende Viborg Kommunes afgørelse af 18/5 2016 om pålæg af vejbidrag til anlæg af H-vej og N-vej (det nordlige projekt). H har i udkastet til stævningen anført, at Viborg Kommune ikke havde hjemmel i vejlovens § 27, stk. 1, eller § 33, stk. 1, til at opkræve vejbidrag fra D.
Vejdirektoratet har genoptaget klagesagen og foretaget en fornyet vurdering af sagens retlige grundlag. Det er herefter vores fornyede vurdering, at kommunen på det foreliggende grundlag ikke har haft hjemmel i vejbidragslovens § 33, stk. 1, til at opkræve vejbidrag fra D som ejer af ejendommen matr.nr. 620k. Vejdirektoratet ophæver derfor Viborg Kommunes afgørelse af 18. maj 2016 til D om pålæg af vejbidrag.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.