Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med en lang række myndigheder udarbejdet et udkast til Danmarks 2. havstrategi for de danske havområder, som hermed sendes i offentlig høring.
Udkast til første del af Danmarks Havstrategi II er et led i gennemførelsen af EU’s havstrategidirektiv, hvorefter der skal udarbejdes nationale havstrategier med henblik på at opretholde eller opnå god miljøtilstand i de danske havområder. Nationale havstrategier ajourføres hvert 6. år. En samlet havstrategi indeholder målsætninger for havmiljøets tilstand (nærværende første del), og følges op af et overvågningsprogram i 2020. Endeligt skal Danmark i 2021 meddele EU-Kommission, hvilke foranstaltninger der vil indgå i det kommende indsatsprogram. Nærværende udkast indeholder:
• En beskrivelse af hvad “god miljøtilstand” er, baseret på Kommissionens afgørelse 2017/848 om kriterier for god miljøtilstand i havet,
• En basisanalyse bestående af beskrivelse og vurdering af havområdernes egenskaber og nuværende miljøtilstand,
• En økonomisk og social analyse af havområderne udnyttelse, herunder omkostninger ved en forringelse af havmiljøet, og
• En række miljømål med tilhørende indikatorer med henblik på at sigte mod opnåelsen af god miljøtilstand.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.