Som følge af det gældende forsamlingsforbud giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at udskyde recertificering af telte, scener eller andre transportable konstruktioner.
I 2015 blev der indført en frivillig certificeringsordning for transportable konstruktioner. Reglerne medfører, at fx et cirkus kan få certificeret et telt, så det kan opstilles i op til seks uger, uden at der skal søges om byggetilladelse.
Netop nu er alle større forsamlinger, hvor der typisk opstilles transportable konstruktioner som telte, tribuner, scener mv., foreløbig aflyst indtil 1. september 2020. Derfor giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nu mulighed for at udskyde recertificeringen, indtil den transportable konstruktion opstilles næste gang eller senest ved udgangen af august 2021, hvor de fleste udendørs arrangementer i 2021 forventes at have fundet sted.
De nye regler træder i kraft med det samme og formelt med virkning fra den 17. marts 2020, hvor forsamlingsforbuddet blev indført.
Læs hele artiklen her.
Læs retsinformationen her.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.