Velkommen til Center for skolebyggeri! Stedet hvor Nohrcon samler relevant viden og information om byggeri og indretning af fremtidens skoler, læringsmiljøer, børneinstitutioner m.m.
Skolebyggeri skal i fokus for vores børns fremtid! Så simpelt kan det siges – og Center for skolebyggeri håber at kunne være med til at understøtte dette.
Herunder kan du derfor både læse om vores konferencer om og studieture til spændende nyt skole- og institutionsbyggeri og vores kåringer af årets skolebyggeri i Danmark, Norge og Sverige – vores videoer om skolebyggeri, hvor de ansvarlige arkitekter og andre nøglepersoner fortæller om spændende nye byggeprojekter på området – vores nyhedsbrev om skolebyggeri, hvor vi hver 14. dag leverer seneste nyt fra medierne m.m. om emnet – og vores sider på de sociale medier, hvor du kan netværke med andre fagfæller og starte debatter om fremtidens skolebyggeri på tværs af fag- og landegrænser.
Der er så mange spændende skoler og læringsmiljøer, som bliver bygget rundt omkring i landet, og Nohrcon vil gerne sætte fokus på dem, som har gjort det ekstra godt, så andre kan lade sig inspirere af dem og måske også lære af de fejl, der nok aldrig helt kan undgås. Derfor har vi hvert år siden 2013 kåret Årets skolebyggeri ifm. vores skolekonference i Danmark – og Norge og Sverige er fulgt trop inden for de seneste par år:
Fremtidens skole og læringsrum (DK)
Bygging av fremtidens skole (NO)
Framtidens skolor och inlärningsmiljöer (SE)
Du kan læse mere om kåringen af Årets skolebyggeri, se hvordan man indstiller projekter, og læse om og se videoer af tidligere vindere af prisen her:
Siden 2010 har Nohrcon afholdt konferencer om fremtidens skolebyggeri, hvor eksperter fra ind- og udland har delt ud af deres viden og erfaringer til glæde for tusindvis af deltagere fra hele Norden med en faglig interesse for byggeri og indretning af skoler.
På den årlige danske skolekonference Fremtidens skole og læringsrum kan du både supplere hovedkonferencen med en studietur og temadage om indeklima, børneinstitutioner, og campusbyggeri. Dagene for 2019 finder du her:
30/9: Indeklima i skolen – løsninger for fremtiden
1/10: Studietur til nye skoler
2/10: Konference om fremtidens skole og læringsrum
3/10: Byggeri af fremtidens børneinstitution
3/10: Campusdannelse og videregående uddannelser
Siden 2011 har Nohrcon været ude og filme spændende nye skolebyggerier, og bedt de ansvarlige arkitekter og andre nøglepersoner i projektteamet om at fortælle kort om de vigtigste aspekter og læringspunkter projekterne har affødt – de tilvalg og fravalg de har truffet, hvilke materialer de har brugt, hvordan processen har forløbet osv. Videoerne kan derfor virke som erfaringsgrundlag og inspiration for kommende projekter, der dermed kan undgå nogle af de fejl andre måske har begået førhen.
Se alle vores videoer om skolebyggeri her. Du finder dem også under vores kanal på YouTube her., hvor vi også har oprettet playlister med videoer med tidligere vindere af Årets skolebyggeri og videoer af de skoler vi har været ude at filme i øvrigt.
I vores nyhedsbrev om skole- og institutionsbyggeri får du hver 14. dag resuméer af de seneste og vigtigste nyheder om skolebyggeri i Danmark – herunder byggeri af skoler, børneinstitutioner og videregående uddannelser – fra både store og små nyhedsmedier, samt oplysninger om kommende Nohrcon-arrangementer om emnet. Derudover bringer vi løbende nye arkitektvideoer om spændende skole- og institutionsbyggeri samt kendelser, der omhandler skolebyggeri, fra Klagenævnet for Udbud m.m.
Læs mere om alle Nohrcons nyhedsbreve og tilmeld dig her
Nohrcon faciliterer forskellige fora på de sociale medier, hvor du kan netværke med andre fagfæller og debattere fremtidens skolebyggeri. Du finder vores skolegruppe- og -side her:
LinkedIn-gruppen Fremtidens skolebyggeri
LinkedIn-gruppen Fremtidens børneinstitution
Facebook-siden Fremtidens skole
PS: Har du forslag til hvad Nohrcons Center for skolebyggeri også bør indeholde, så send os en mail på: info@nohrcon.com.
Foto øverst: Årets skolebyggeri 2017: FlowFactory (VUC) i Haderslev. Kilde: ZENI Arkitekter
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.