De seneste par år har budt på flere nationale skandaler med svindel, korruption og hvidvask, hvor whistleblowers har haft afgørende betydning – og byggebranchen er ingen undtagelse. Ny lov gør op med frivillige ordninger og skal være med til at forebygge og afsløre svindel. På sigt kan den være med til en styrke tilliden til byggebranchen, hvor skandalesagerne på det seneste er blevet endnu mere alvorlige.
Højhussagen på Amager med fusk med betonkvaliteten, og milliardbyggeriet for en af landets største pensionskasser i Københavns Nordhavn med returkommission er nogle af de mest opsigtsvækkende tilfælde, hvor whistleblowers har startet lavinen og rystet jorden under byggebranchen. Den nye whistleblowerlov lader derfor til at falde på et tørt sted, og på sigt kan den være med til at styrke tilliden til en branche, der pga. nogle få brodne kar har fået nogle ordentlige ridser i lakken.
Selvom flere og flere både private og offentlige virksomheder gennem årene har implementeret whistleblowerordninger, bl.a. Bygningsstyrelsen, for at beskytte whistleblowers bedre imod repressalier, så er det langt fra alle, der er fulgt med udviklingen. Men det har EU besluttet at sætte ind overfor med whistleblowerdirektivet (2019), som de danske politikere i juni 2021 vedtog at omsætte til den nye Lov om beskyttelse af whistleblowere.
Whistleblowerloven, som den også kaldes, bliver dermed mere vidtfavnende end den hidtidige lovgivning på området, der kun i enkeltstående paragraffer i Lov om finansiel virksomhed (2015) fastsætter regler for etablering af whistleblowerordninger i finansielle virksomheder.
Den nye whistleblowerlov dikterer, at private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte og alle offentlige myndigheder med mere end 50 ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning senest d. 17. december 2021. For private arbejdsgivere med mellem 50-249 ansatte har loven først virkning fra d. 17. december 2023.
Er din virksomhed omfattet af de nye regler, og er I ikke kommet i gang med ordningen endnu, så er det ved at være på tide. I skal nemlig både oprette en indberetningskanal, en indberetningsprocedure, og en decideret whistleblowerpolitik.
En whistleblower er typisk ansat i den pågældende virksomhed, som afsløres, og underlagt fortrolighed eller loyalitetskrav – og risikerer derfor at sætte sit eget job (eller det der er værre) på spil, når noget fordækt bringes frem i lyset. Der er derfor god grund til at understøtte whistleblowers med konkret lovgivning.
Der er heldigvis masser af juridisk rådgivning at hente til at få den lovpligtige whistleblowerordning på plads. Dansk Industri har også lavet en ganske fin guide med FAQ og et eksempel på en whistleblowerpolitik m.m. Derudover er der f.eks. også mulighed for at benytte ISO 37002-standarden ”Whistleblowing management systems — Guidelines”, som, ifølge Dansk Standard, ”giver retningslinjer for implementering, styring, evaluering, vedligeholdelse og forbedring af et robust og effektivt ledelsessystem i en organisation vedr. whistleblowing”.
Da Licitationen – Byggeriets Dagblad i 2018 gjorde status over avisens første 110 år på gaden, med koncentreret dækning af den danske byggesektor, stod det klart, at der gennem tiden har været masser af eksempler på returkommission, bestikkelse og gensidige tjenester. I nyere sammenhæng er karteldannelse også kommet med i den mørke ende af nyhedsdækningen.
Skandalesagernes karakter har de seneste par år dog vist sig så alvorlig, at højhuse potentielt set har været i fare for at styrte sammen – havde det ikke været for dem, der råbte vagt i gevær – dem som whistleblowerloven nu vil beskytte bedre. Firmaet bag det skandaleramte højhus har fået undersøgt flere af deres byggerier efter betonsagen, og en parkeringskælder i Viborg er seneste eksempel, der nu også skal udbedres – i dette tilfælde hele 13 steder for at sikre byggeriets sikkerhed på sigt. Et godt eksempel på hvor vidtrækkende en whistleblowers indgriben kan vise sig at være – med hjælp fra kritiske journalister, der borer videre i sagen.
Formand for Transparancy International i Danmark, Jesper Olsen, har udtalt til Dagens Byggeri, at byggeriet et af de mest sårbare erhverv over for bestikkelse og opfordrer til nul-tolerance for snyd. Han anbefaler bl.a. et opgør med det, han kalder “smørrelseskultur”, hvor alt skal besluttes over 1000-kroners middage.
Med de nye regler og dertilhørende ordninger, som whistleblowerloven medfører, kan folk med viden om kriminel adfærd nu bedre stå frem med deres oplysninger. Det skulle forhåbentlig også afskrække flere med beskidt mel i posen fra at betale og modtage bestikkelse, svindle med dokumenter og materialer, og aftale priser med konkurrenter mv. På den måde bliver compliance – eller efterlevelse af den nye whistleblowerlov – en konkret modspiller til korruption, som både kan virke kriminalpræventivt og -successivt. Og i sidste ende vil det skabe større tillid til byggebranchen – og du behøver ikke nødvendigvis hedde Edward Snowden for at gribe fløjten.
Denne artikel er en del af Nohrcons temaserie “Humbug“. Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil læse flere artikler om emnet.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.