Skab merværdi med offentlige indkøb! Lær hvordan du sikrer, at din organisation får den største værdi for pengene. Få dybere forståelse for hele indkøbsprocessen, og bliv skarpere på at håndtere kontrakter og skabe et stærkt samarbejde med leverandørerne.
TILMELD 3 PERSONER BETAL FOR 2
Gælder indtil 4 uger før certificeringen starter. Deltagerne skal tilmeldes samlet.
Indkøb er mere end bare at gennemføre et udbud. Indkøb kan skabe mulighed for en væsentlig større værdiskabelse, både i forhold til økonomi og kvalitet.
Har du lyst til at få indsigt i, hvordan værdiskabelsen af indkøb kan opnås i praksis, og er du interesseret i at få den gode argumentation til at sætte indkøb på dagsordenen i din organisation? Så tilmeld dig vores Certificering i strategisk indkøb og kontraktstyring.
Uddannelsen giver dig indsigt i, hvordan du kan gennemføre udbud, der fører til langtidsholdbare og værdiskabende kontrakter for både dig og din organisation og leverandørerne. Og du vil få en solid uddannelse i, hvordan du kan kontraktstyre forskellige typer af kontrakter på en måde, hvor du bruger din tid og dine ressourcer så effektivt som muligt og med størst muligt udbytte af kontrakten i samarbejde med leverandøren.
Der er lagt stor vægt på de værdiskabende elementer i arbejdet med offentlige indkøb, og uddannelsen vil indeholde cases og eksempler, som kan relateres til din hverdag.
Hvad lærer du på uddannelsen?
Denne uddannelse har fokus på forståelsen af det værdiskabende indkøb og kan både stå alene eller tages som en udvidelse før eller efter Nohrcons Certificering i udbudsret, hvor du lærer om regler og praksis inden for udbudsprocessen. Når uddannelsen er slut, står du stærkere og mere sikker i hele indkøbsprocessen.
Opbygning af uddannelsen
Uddannelsen består af 3 moduler, hvor du undervejs vil få opbygget viden og grundig indsigt i indkøbsprocessens faser. Du vil blive skarp på, hvordan du kan skabe en flot rød tråd igennem udbudsbetingelserne, tildelingskriterierne, kontrakten og kontraktstyringsforløbet. Alt sammen med fokus på, at fagområderne får præcis den ydelse, som de har efterspurgt og at der skabes mest mulig værdi for pengene for din organisation.
Læs mere om de enkelte moduler i uddannelsen her:
Afsluttende prøve
Forløbet afsluttes med en test. Det er en multiple choice-test, som du kan tage hjemmefra. Der er åbent for adgang i en måned efter uddannelsen er slut, og når du starter prøven, har du to timer til at færdiggøre den. Du får straks svar på, hvordan du har klaret det. Når du er bestået, kan du kalde dig certificeret i kontraktstyring og strategisk indkøb. Du får et uddannelsesbevis, som bekræfter dine nye kompetencer og viser, at du kan styrke og effektivisere din organisations indkøb og kontraktstyring.
Læringsmetode
Der vil være fokuseret teoretisk undervisning, hvor den erfarne underviser gennemgår kernekoncepterne og principperne inden for emnet. Du får vist masser af praktiske eksempler og cases, som du kan relatere til, og du får mulighed for at arbejde med en case fra din egen dagligdag. Du kommer til at arbejde i grupper, så du får hands on-træning og bruger din nye viden i praksis med det samme. Du kommer til at udveksle erfaringer og refleksioner med de andre deltagere på holdet, så du kan få nye perspektiver og I kan lære af hinanden. Når du har afsluttet uddannelsen, har du en solid forståelse af både teori og praksis.
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig primært til indkøbschefer, udbudskonsulenter, contract managers, controllers eller e-handelsmedarbejdere, men det vil også være relevant for udviklingskonsulenter eller lignende, som ofte bliver involveret som projektledere i forbindelse med udbudsprocesser eller implementering af samarbejder med eksterne parter.
For at få mest muligt udbytte af uddannelsen vil det være optimalt, hvis der er flere deltagere fra samme organisation, der er involveret i forskellige dele af indkøbsprocessen, eksempelvis udbudsprocessen, kontraktstyringsforløbet, projektledelsen eller koordineringen af samarbejdet. Denne sammensætning vil skabe det ideelle fundament for, at kursisterne i fællesskab vil kunne få skabt sammenhæng mellem udbudsprocessen, udbudsmaterialet og kontraktstyringsforløbet for de konkrete indkøb med henblik på, at opnå den størst mulige værdiskabelse for organisationen.
Uddannelsen er relevant for medarbejdere, som arbejder i offentlige indkøbsfunktioner uanset størrelsen på organisationen og indkøbsfunktionen.
I prisen indgår digitalt kursusmateriale og deltagerbevis, frokost, kaffe/te og frugt i løbet af dagen.
Rabatmuligheder (*rabatterne kan ikke kombineres):
Tilmeld 3 personer, betal for 2*
Gælder indtil 4 uger før. Deltagerne skal tilmeldes samlet.
Klippekort*
Få langt mere efteruddannelse for pengene sammenlignet med et ”almindeligt” køb af vores arrangementer. Læs mere her.